Paul BirchMange frivillige står klar til at uddele litteraturen når VM går i gang næste uge.

I Brasilien forbereder adventister forskellige misionsprojekter til VM i fodbold 

04.06.14 – af Felipe Lemos/ASN and Ansel Oliver/ANN (dm)

Når spotlightet og fans fra hele verdenen kommer til Brasilien i næste uge i forbindelse med VM i fodbold, vil lokale Syvende Dags Adventistkirker stå klar med en række initiativer med udadrettet arbejde.

Men de vil ikke være de eneste. Alle mulige forskellige typer af grupper er til stede ved disse verdensbegivenheder for at promovere deres sag. Men adventisterne i Brasilien siger at deres plan for slutrunden, som hedder "Håb for Brasilien", har som mål at være mere end bare at uddele brochurer og sælge nipsgenstande.

Det forventes at VM, som begynder den 12. juni, vil drage hundredtusinder af tilskuer fra hele verdenen til Brasilien, hvor fodbold i forvejen er meget populær. Mange lokale skoler og virksomheder forventes at have lukket under den 32 dages lange turnering.

Adventistkirken i Brasilien vil mobilisere unge som gamle medlemmer i hver af de 12 byer hvor der bliver spillet kampe. Omkring stadioner vil medlemmerne uddele vand, give koncerter og lave helse expoer. Adventister der studerer turisme vil tilbyde forbipasserende at vise vej og give informationer om deres by.

Adventisterne vil også uddele to typer af litteratur: 1 millioner udgaver af bogen "The Only Hope" (Det eneste håb), skrevet at Adventistevangelisten Alejandro Bullón, og et blad omkring ofrene for sex turisme, som er dette års tema for kirken i Sydamerika, hvor de kører en stor oplysningskampagne for tiden om dette emne.

Areli Barbosa, Leder af adventistkirkens ungdomsafdeling i Sydamerika udtaler at aktiviteterne er designet for at tjene og ikke for at støtte tuneringen.

"Det er vigtigt at understrege at dette ikke er aktiviteter for at bringe folk til stadionerne eller at promovere fodbold," udtaler Barbosa. "Vi oplever en stor mulighed i Brasilien for at snakke om Kristus."



BIBELVERS

Hebr 6,19
Det håb er som et anker for sjælen; det er urokkeligt og sikkert og rækker ind bag forhænget
Find vores kirker og afdelinger