al-waad

Al-Waads nye sendområde

Hope Channel udvider i Nordafrika og Mellemøsten

14.03.14 – af Adventist World (dm)

En ny satellitkontrakt for Syvende Dags Adventistkirkens tv-kanal Hope Channel Al-Waad i Beirut, Libanon, vil udvide sendeområdet betydeligt i Nordafrika og Mellemøsten.

Hope Channel Al-Waad underskrev fornyligt en kontrakt om at kunne sende via satellitten Eutelsat 7 West A, et skifte til en satellit som eksperter siger, vil introducere budskabet om håb til et bredere publikum af arabisk, tyrkisk og farsi talende i regionen.

"Denne nye kontrakt er en fantastisk mulighed for at forberede udbredelsen af vores arbejde, og et stort skridt for mission i byerne," siger direktøren for Hope Channel Brad Thorp. "Vi kan nu tilbyde Al-Waad til enhver by i denne region, hvilket åbner op til at millioner af hjem nu kan se vores programmer om et bedre liv."

"Vi har i mange år bedt for denne udvikling," siger lederen af Al-Waad Amir Ghali, og tilføjer at kanalens "fredlige, ikke-partisan programmer" er blevet velmodtaget i regionen siden kanalens lancering i 2010.
Al-Waad sender programmer der sætter fokus på helse, uddannelse og familie. Kanalens navn er afledt af det arabiske ord for løfte.



BIBELVERS

Gal 5,1
Til den frihed har Kristus befriet os. Stå derfor fast, og lad jer ikke atter tvinge under trælleåg!
Find vores kirker og afdelinger