Syvende Dags Adventisterne bekæmper omskærelse af piger

06.02.14 – af Ansel Oliver/ANN (dm)

Den 6. februar er den internationale dag for 'Nul tolerance imod omskæring af kvinder' og Syvende Dags Adventistkirken er et af mange trossamfund, NGO'er og organisationer der arbejder for at stoppe denne skik.

Omskærelse af kvinder er praktiseret i næste 30 lande i Afrika og Asien. Unge piger er målet for denne skik der skader pigernes indre kønsorganer, ofte er skikken en del af et kulturelt ritual for at markere at de ikke længere er børn.

Omskærelsen er ofte set som et status symbol og nogle af dem som udfører dette siger at det kontrollerer seksualiteten og promoverer kyskhed. Omskærelsen giver ofte infektioner, kronisk smerte og ufrugtbarhed. FN forbød omskærelse af kvinder i 2012. Verdenssundhedsorganisationen estimerer at 140 millioner kvinder er blevet ofre for omskærelse.

"Vores kirke skal forsætte med at fraråde denne skik og også undervise om dets farer," siger Dr. Peter Landless, leder af helse afdelingen i Syvende Dags Adventisternes verdenskirke. "Det er vores ønske at unge kvinder vil vokse op på den naturlige måde som Gud har skabt dem." Samtidigt tilskyndede Landless at man skulle have respekt for de kulturer som praktiserer skikken.

Et land hvor Adventistkirken har bekæmpet omskærelse er i Kenya. Kajiado centeret er et pigecenter og uddannelsessted der fejrer overgangen fra barndommen med et alternativt ritual. "Dette er set som en velsignelse for mange familier i mange byer," siger Denise Hochstrasser, leder af kvindeafdelingen hos Syvende Dags Adventistkirken i den Inter-Europæiske Division, som sponsorerer projektet.

Ligeledes åbnede Berlin Adventist hospital sidste år Ørken Blomst centeret, et center der kirurgisk genopretter skaderne fra omskærelser. Dette blev åbnet i samarbejde med supermodellen Waris Dirie, en af verdens mest prominente forkæmper mod omskærelser.

"Som altid prøver Adventistkirken at genoprette det billede som skaberen lavede og prøver at fjerne sorg og smerte hos dem der lider," afslutter Landless.



BIBELVERS

Sl 69,14
Men jeg beder til dig i nådens tid, Herre, svar mig i din store trofasthed, Gud, med din sikre hjælp!
Find vores kirker og afdelinger