Julekortskampagne til støtte for fængslede medlemmer

06.12.13 - af Vania Chew/SPD/ANN staff (dm)

Syvende Dags Adventisternes verdenskirke opfordrer sine medlemmer i hele verdenen til at sende opmuntringer i form af julekort, til 3 medlemmer der er fængslet på falske anklager.

afrika-hope

Antonio do Anjos Monteiro, her i et arkiv foto

Mere end halvandet år er gået siden Syvende Dags Adventistpræsten Antonio Monteiro og forstanderen Bruno Amah blev fængslet i det vestafrikanske land Togo, i en kriminalsag uden beviser eller retssag.

Kort til Monteiro og Amah, helst på engelsk eller fransk, kan sende til kirkens kontor i Sahel, Togo. Adressen er:

Antonio Monteiro / Bruno Amah
Union du Sahal
B.P. 2157
Lomé, Togo

"Alle kan gøre noget for vores medlemmer i fængsel. Vi vil gerne vise dem at de ikke er alene, at de har brødre og søstre der er der for dem," udtaler John Graz, leder af menneskerettighedsafdelingen i Syvende Dags Adventisternes verdenskirke. "Hvert eneste kort de modtager vil være en opmuntring."

I marts 2012 anklagede en togolesisk mand dem for at stå bag mordplaner og et blodtrafficking netværk, men en politi ransagning af Monteiros hjem og kirkens hovedkontor gav ikke nogen beviser. Siden da, har de lokale myndigheder anderkendt at begge mænd er uskyldige, men de er endnu ikke blevet løsladt. Der er blevet oprettet et website til at støtte kampen om frigivelsen af mændene pray4togo.com her kan man også deltage i en underskriftkampagne for at frigive dem.

Derudover opfordre John Graz også til at man sender julekort il Sajjad Masih, som sidder i fængsel i Pakistan hvor han sidder inde for anklager om blasfemi, det er selvom at anmelderen sidenhen har frafaldet anklagen og at anklagemyndigheden ikke har formået at fremlægge beviser for påstanden.

Kort til Masih kan sendes til:

Sajjad Masih
Pakistan Union
Post Box 32
Lahore
Pakistan

 



BIBELVERS

Sl 51,3
Gud, vær mig nådig i din godhed, udslet mine overtrædelser i din store barmhjertighed!
Find vores kirker og afdelinger