Priscah Jeptoo
Priscah Jeptoo i gang med et maratonløb

Adventist fra Kenya vinder New York Marathon

07.11.2013 – af Adventist Review (dm)

Søndag den 3. november var en god dag for den 29 årig Priscah Jeptoo, en Adventist og maratonløber fra Kenya, ikke bare deltog hun for første gang i New York maraton, hun vandt det også, i tiden 2:25:07. Hun krydsede mållinjen 49 sekunder foran nummer to. Med sejren vandt Jeptoo også den samlede titel i World Marathon Majors som dermed gør hende til den bedste kvindelige maratonløber i 2013.

Jeptoo har ikke altid været Adventist. Hun begyndte først sin karriere som eliteløber i 2008, og mødte her adventist løberen Abel Kirui i en træningslejr i Kenya. Kirui som vandt sølvmedaljen ved OL i London sidste år, inviterede Jeptoo til at besøge den kirke han gik i. Der gik ikke lang tid før hun begyndte at komme regelmæssigt, og her mødte hun også sin kommende mand.

Jeptoo blev døbt og gift. Derefter tog hendes løbekarrierer for alvor fart. Hun fik et sølv med hjem fra verdensmesterskabet i 2011, efterfulgt af et sølv ved OL i London 2012 og en første plads ved London marathon i år.

Atleterne i Jeptoos kirke har startet en Adventist Atletik forening. Inden at atleterne skal af sted til et større event, holder kirken en speciel andagt, hvor kirkens præst Noah Kipkoeth Chumo minder dem om at de løber ved Guds kraft. Han siger "Priscah er ægte og engageret kristen som har en vigtig rolle i vores kirke."

Chumo forsætter "Vi opfordrer alle vores medlemmer til at løbe for deres mål i livet, og gøre det evige liv deres vigtigste mål... det er meget vigtigt at give dem en rolle i kirken, og at forstærke deres ønske om at blive ambassadører for evangeliet.



BIBELVERS

1 Thess 5,8
Men vi, der tilhører dagen, skal være ædru og iføre os troen og kærligheden som brynje og håbet om frelse som hjelm.
Find vores kirker og afdelinger