Egypten
Talgat S. Kubegenov sammen med sin kone, under ordanitionscermonien. 

Den første Adventist præst er blevet ordineret i Kirgisistan

26.09.13 – af Ansil Oliver, ANN (dm)

En tidligere politibetjent idet centralasiatiske land Kirgisistan er blevet ordineret som den første indfødte Syvende Dags Adventistpræst i landet.

Talgat S. Kubegenov blev ordineret under en missionskonference der blev afholdt i Tokmok adventistkirke i Chuy provinsen, den 14. juni i år.

Kubegenov, 39, har allerede fungeret som præst i to kirker og har arbejdet som kirkens næstformand og kasserer i Kirgisistan siden 2010. Kubegenov tilsluttede sig kirken i 2002. Han blev ordineret som forstander i 2005 og i 2008 blev han ansat af adventistkirken som Global Mission Pioneer.

"Det var rørende at se dette lille men succesfulde skridt," siger Ben Schoun, en næstformand for adventisternes verdenskirke, som deltog i ceremonien. "Jeg er klar over at mange lande i regionen er svære for vores kirke at arbejde i, men med Guds hjælp har vi opnået nogle fantastiske ting.

Kirgisistan grænser op til Kina, og er en tidligere sovjetrepublik. Landet fik selvstændighed i 1991. Mange arbejder i mineindustrien eller med landbrug, der bor omkring 5.5 millioner i landet. En stort flertal af landet er muslimer, og derefter er næststørste religion den Russisk ortodokse kirke.

Under kommunisttiden oplevede adventisterne og andre kristne voldsomme forfølgelse, mange kristne begravede deres Bibel hver gang de havde læst i den. I dag har adventistkirken i Kirgisistan næsten 800 medlemmer og driver den eneste adventistskole i hele regionen.

 



BIBELVERS

Hos 2,19
Jeg fjerner Ba'alernes navne fra hendes mund, de skal ikke længere nævnes ved navn.
Find vores kirker og afdelinger