Egypten

TEENcamp 2013 reportage

22.08.13

I år blev den anden TEENcamp afholdt på Himmerlandsgården, vi har modtaget et par indtryk som I kan læse her.

Af Charlotte Holm, leder på TEENcamp, sygeplejerske, Viborg

En dejlig uge med fantastiske teenagerne. Ugen var fyldt med spændende møder, undervisning, hyggelige og sjove aktiviteter, dejligt samvær med en flok sprudlende teenagere og ikke at forglemme en hel dag med sjov i Fårup Sommerland. Ugen igennem var det fantastik at se den respekt de unge har for hinanden og opleve hvordan de var opmærksomme på at få alle med i fællesskabet. Til alle møderne og undervisning var det utroligt opløftende og inspirerende, at se og høre, det store engagement de teenagere viste gennem deres nysgerrighed og spørgelyst. Men det største fandt sted lørdag eftermiddag, hvor Thamari havde valgt at invitere os alle til at være vidner til hendes dåb. Det og de mange andre teenagere der valgte at stå frem og vise for alle os andre, at de gerne vil døbes. Det synes jeg er et fantastisk bevis på at Helligånden arbejder i vores menighed og at det store arbejde der blive gjort på alle planer i vores kirke ikke er forgæves. Det kan kun andefaldes til alle teenagere, samt nye og "gamle" leder at sætte krys i kalenderen i uge 28 næste år.

Egypten

Af Caroline Ring, deltager på TEENcamp, 16 år, Nærum, Birkerød Gymnasium

Dette års TEENcamp var min første og i hvert fald ikke min sidste TEENcamp. Det var noget af det mest hyggelige, jeg har været med til. Jeg har været med til nogle TEENstævner, og det er også meget hyggeligt, men det her er klart bedre, da det er en hel uge med aktiviteter og undervisning. Man lærer hinanden meget bedre at kende, når man har en hel uge til det.

Jeg er ikke adventist, men overvejer at blive døbt ind i Adventistkirken. Min mor er troende, og jeg har tænkt meget og har spekuleret meget over kristendommen. På TEENcamp kan man stille spørgsmål uden at folk griner af en, og så får man også et svar, og det er nogle gode svar. Jeg har været meget i tvivl om hvad jeg skulle tro på, men på TEENcamp, bliver min tro styrket, og jeg synes at jeg kan mærke Jesus' tilstedeværelse. Det er den bedste fornemmelse jeg har haft længe.

 

Egypten



BIBELVERS

Joel 2,13
Sønderriv jeres hjerte og ikke jeres klæder, vend om til Herren jeres Gud! For han er nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab; han kan fortryde ulykken.
Find vores kirker og afdelinger