godpod li

Spejderlejr med sol og varme er slut

01.08.13 - af Dennis Møller

Årets spejderlejr sluttede i søndags, en spejderlejr der næppe bliver glemt med det samme, og det af flere grunde. En af grundene kunne være det fantastiske vejr vi var vidne til, eller en terræntur der for de sidste først sluttede klokken 7.00 dagen efter. 

Eller måske var det den engelske mimegruppe der tryllebandt os alle, eller Træ og Busks samtaler hver aften til lejrunderholdningen. En anden ting der også vil blive husket var at det var et farvel til vores spejderchefer igennem de sidste 6 og 12 år. Dorte Svendsen og Peter Bo Bohsen videregav på lejren ledelsen af spejderkorpset til Mads Kivikoski og Andreas Müller.

godpod li

Ugens åndelige højdepunkt var lørdag eftermiddag hvor to spejdere fra Nærum valgte at blive døbt og vise foran resten af deres spejdervenner at de har valgt at følge Jesus. Patruljedysterne må heller ikke glemmes, hvor spejderne blandt andet blev udfordret i at holde hovedet koldt under pressede situationer, og i at gennemføre en forhindringsbane hurtigst muligt. Så var der underholdningsteamet sørgede hver aften for at alle kunne gå ud til lejrbålene med et smil på læberne.

godpod li

Årets taler var Andreas Müller, som hver dag til morgenmøderne interviewede en spændene person på scenen, og om aftnen gennemgik Martin Luthers live med os, så vi kunne blive kendt med en del af vores historie som protestanter.

Alt i alt var det som altid en uge der vil blive husket tilbage på med glæde.



BIBELVERS

Åb 22,5
Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder.
Find vores kirker og afdelinger