Paul Sundquist er sovet ind

07.03.13 - af Rainer Refsbäck (dm)

Da Paul Sundquist sov ind fredag aften den 1. marts var han sammen med sin familie. Han blev 95 år. Mandag morgen den 25. februar gled han på en iset vej nær sit hjem i Sollentuna, Stockholm, og slog sit hoved slemt.

sundquistPaul fik et rigt liv i Herrens tjeneste med mange varierede opgaver. Født i en lille landsby tæt på Umeå, af forældre som sidenhen blev Adventister. Han kom til Ekebyholmsskolan og her blev han omvendt og døbt i 1935. I de følgende år, inden 2. Verdenskrig, studerede han teologi på Newbold College, hvor han også mødte sin kommende kone Eunice Powell.

Paul og Eunice blev gift da krigen sluttede. Den følgende dag rejste de til Collonges-sous-Saleve i Frankrig for at studere sprog før de rejste til missionsmarken i Afrika. Her blev han ungdomsleder og leder af menighedsmissionen i Rwanda og Burundi, og 11 andre lande i den Trans Afrikanske Division indtil 1954.

Efter et kort studie ophold ved Emmanuel Missionary College i USA, fortsatte han sit arbejde i Sydafrika.

I 1960 accepterede han modstræbende at blive udpeget som formand for den Svenske Union, en opgave han havde indtil 1965. Herefter blev han kaldet til at lave det arbejde som han havde en passion for, nemlig som ungdomsleder af den Nord Europæiske-Vestafrikanske division. Paul og hans familie flyttede til England som blev deres hjem de næste 15 år. Paul fik her også ansvaret for divisionens kommunikationsafdeling. Det var under denne periode at han revolutionerede fotojournalismen indenfor Adventistkirken. Ved hjælp af hans billeder hovedsagligt fra Afrika, kom han med ny inspiration til missionsarbejdet og Hjælpeaktionen i hele verdenen.

"Iblandt dem af os som arbejder i Den Trans-Europæiske Division er Paul husket personligt og som en meget værdifuld del at divisionens medarbejder stab", siger Bertil Wiklander, formand for den Trans-Europæiske Division. "Selv i dag, husker og spørger mange i andre lande ind til ham. Mange siger han var den mest talentfulde evangelist i gennem tiderne.

Da han kom tilbage til Sverige i 1980, fik Paul før første gang i hans liv tildelt en lokal menighed, Helsingborg Adventistkirke. Her blev han indtil han gik på pension i 1982. Derefter flyttede Paul og han kone Eunice til Sollentune, Stockholm. Pauls liv som pensionist var meget aktivt lige til det sidste.

"Paul har været en rollemodel for mange af os der i dag er præster", siger Bobby Sjölander, formand for den Svenske Union. "Han var altid positivt og konstruktiv hvilket har formet os i vores arbejde. Han er allerede savnet."

Paul efterlader sig hans kone Eunice og døtrene Vivianne Pihl og Ingrid Gustavsson med deres familier.

Klik her for at læse en længere nekrolog på adventist.se (på svensk).



BIBELVERS

Ordsp 28,23
Fra evighed er jeg dannet, fra begyndelsen, før jorden blev til.
Find vores kirker og afdelinger