Den Inter-Amerikanske division: Kirkens ledere vil mødes med kirkens forstandere på et virtuelt kirkemøde

07.02.13 - af Libna Stevens/IAD (dm)

Syvende Dags Adventistkirken i den Inter-Amerikanske division er ved at forberede sig på at holde sit andet virtuelle kirkemøde på lørdag, den 9. februar, når den planlægger at forbinde tusinder af præster og forstandere i hele divisionen via internettet. Begivenheden vil finde sted fra kirkens hovedkvarter i Miami, Florida.

virtuel"Dette er et betydeligt virtuelt møde da det vil fremhæve vigtigheden af kirkens forstanders samarbejde med præsterne når de skal lede mere end 11.000 kirker og menigheder," udtaler pastor Hector Sanchez, leder af præsterne i Inter-Amerika og en af organisatorerne bag begivenheden.

Det to timer lange program vil fremhæve det arbejde som forstanderne gør som et afgørende element i det at udbringe evangeliet.

På programmet er også et kort budskab fra Syvende Dags Adventistkirkens formand for verdenskirken Ted N.C. Wilson, et åndeligt budskab fra formanden for den Inter-Amerikanske division Israel Leito, muligheden for at stille spørgsmål, musik, bøn med mere.

Mødet vil finde sted på lørdag klokken 10.00 – 12.00 lokal tid (16.00 – 18.00 dansk tid).

Du kan klikke her for at følge med i programmet.



BIBELVERS

1 Thess 5,12-13
Brødre, vi beder jer om at skønne på dem, der slider iblandt jer og står i spidsen for jer i Herren og vejleder jer.
Find vores kirker og afdelinger