Hjælpeaktionsdagen gennemført i højt humør

Af Dennis Møller - 18.09.12

Søndag den 16. september gik den anden hjælpeaktionsdag af stablen. Ude i det danske land gik folk ud klokken 14.00 og stemte dørklokker og samlede penge ind til hjælpeaktionen. Klokken 17.00 samledes de så i kirker rundt om i landet og fulgte med fra det live streamet indsamlingsshow fra Nærum.

hjaelpeaktionsdag 1_jo

Under Hjælpeaktionsshowet var der direkte Skype interviews med de menigheder der havde samlet ind. Her er der John Pedersen er med på en linje fra Grønland.

Dagens indsamlede resultat blev på 52.230 kr. Et beløb der ligger noget under sidste års totale indsamlede beløb. Dette skyldtes blandt andet at reglerne for de penge der kan indberettes blev ændret, hvilket gjorde at de 169.000 kr som der er blevet indsamlet på Færøerne i år ikke talte med, som de gjorde sidste år. Derudover så var opbakningen til Hjælpeaktionsdagen ikke på samme niveau som sidste år, noget som der bliver arbejdet på at ændre til næste år.

hjaelpeaktionsdag 2_jo

Der var musikindslag og underholdning i studiet.

Peter Bo Bohsen, som var hovedansvarlig for dagen siger "Det var anden gang vi afholdte Hjælpeaktionsdagen og de erfaringer som vi havde fra sidste år gjorde at selve indsamlingsshowet forløb bedre end sidste år. Vi fik indsamlet et flot resultat, der flot afspejler alle de folk der har været ude og samle penge ind. Tusind tak til alle der har været med til at gøre denne dag muligt, fra dem som ringede dørklokker ude landet og tog sig af de andre praktiske ting til dem som hjalp til bagved kulissen under indsamlingsshowet.

 hjaelpeaktionsdag 3_jo

Rose Fredriksen lavede afrikanske specialiteter under Hjælpeaktionsshowet. Her skal studieværterne Anne-May Müller og Daniel Birch sammen med Lehnart Falk, Generalsekretær for ADRA Danmark til at smage på retterne.

Selve indsamlingsshowet forløb fint, og erfaringerne fra sidste års show gjorde at programmet blev sendt med et flottere resultat og færre uforudsete problemer. Peter Bo fortæller "Hver gang vi laver et liveshow som dette får vi nye erfaringer, jeg kan ikke forestille mig andet end at det næste gang bliver et endnu flottere resultat."

Klik her og se flere billeder fra studiet i Nærum.



BIBELVERS

Sl 79,9
Hjælp os, vor frelses Gud, for dit ærede navns skyld. Befri os, og tilgiv vore synder for dit navns skyld.
Find vores kirker og afdelinger