Olympisk sølvvinder og Adventist takker altid Gud efter et marathon

16.08.12 - Af Elizabeth Lechleitner/ANN (dm)

kirui 250-px

Abel Kirui på vej mod den første af sine to VM guldmedaljer. Foto: Wikipedia

Når Syvende Dags Adventist langdistanceløberen Abel Kirui krydser målstregen, falder han ned på sine knæ og bøjer sit hoved, og fejrer sit løb med en bøn.

Hele verdenen var vidne til at han viste Gud sin taknemlighed, da den 30 år gamle kenyaner vandt en sølvmedalje ved mændenes marathon ved OL i London.

Kirui er dobbelt forsvarende verdensmester på marathon distancen, og da han vandt i verdensmesterskabet 2011 var det med den største margen nogensinde til nummer 2 – 2 minutter og 28 sekunder. Hans personlige rekord på 2 timer og 5 minutter sikrer ham en plads som den 6. hurtigste på distancen nogensinde.

I en sport hvor atleterne ofte konkurrere for at åbne personlige mål eller at få national anerkendelse, siger Kirui at han finder sin motivation i at bringe Gud ære.

"Hvert løb er en mulighed. Det jeg fortæller Gud er, 'Hvor end du placerer mig, vil jeg vidne om dig.' Så hver gang jeg fuldfører et løb siger jeg 'Tak Gud'" fortæller Kirui.

Han er opvokset på landet i Kenya sammen med hans enlige mor. I et hjem som han kalder "beskedent", siger Kirui at han lærte at stole på Gud tidligt i sit liv. Hans mor, som han citerer for at have været hans største religiøse påvirkning, opfordrede ham til at gå i kirke hver Sabbat. I dag, forklarer han at hans vane med en tidlig morgen bøn er noget han arvet fra hende.

"Jeg husker at hun vækkede mig i de meget tidlige morgentimer, for at bede," siger han. "Nu står jeg tidligt op hver morgen for at bede Gud om at give mig styrke til at løbe."

Som en lille dreng drømte Kirui om et liv langt væk fra hans lokale landsby. "Jeg så flyvemaskinerne og jeg husker at jeg tænke 'Jeg kommer til at flyve en dag,' men jeg erkendte altid at det ville være umuligt for mig. Men så fandt jeg ud af at min billet til at komme ud i verdenen var at løbe," fortæller Kirui.

Hans første konkurrence var ikke langt fra hans hjem. Da han gik i grundskolen blev Kirui nummer to i et distrikt mesterskab, kun 10 km fra hans landsby. Senere som teenager, kan han huske at hans store idoler var de kenyanske langdistance løber som for eksempel Paul Tergat, verdensrekordholderen på marathon distancen.

Ved OL i Sydney, Australien i år 2000, så Kirui Etiopiens Haile Gebrselassie løb væk fra Tergat i det sidste nanosekund af 10.000 meteren. Hans anden landsmand Erick Wainaina blev ligeledes slået i mændenes marathon.

Kort efter dette besluttede Kirui at der var plads til en ny langdistance løber fra Kenya og at han ville bruge spotlightet til at dele hans tro på Gud.

Det at løbe var ikke altid let. Kirui har oplevet at det har sortnet for hans øjne på grund af dehydrering før han har nået mållinjen og han har også måtte kæmpe med skader. Han siger at et bestemt løb skiller sig ud som et eksempel på dårlig forberedelse. "Jeg kravlede mod mållinjen, de andre løb bare forbi mig."

Nu, træner han op i mod 1.000 km før et marathon. Han er ofte plaget af smerter, og specielt siger han, i de sidste 5 km af et marathon.

"Hvordan du overkommer smerten er en sindstilstand. Smerte er ikke noget der kan dræbe dig, så længe at du er sund og rask. Det er ligesom en religiøs ting," siger han. "Jeg beder Gud om at give styrke til at kæmpe videre."

Indtil videre, fortæller Kirui at hans karriere ikke har kollideret med hans tro på lørdag som hviledag. Marathon bliver som regel afholdt på søndage.

"Jeg går i kirke med min kone og to børn på Sabbatten og søndag morgen træner jeg," siger Kirui. "Og hvor end jeg konkurrere, har jeg min Bibel og mit bibelstudie med mig, og jeg tager mig tid til at bede på mit værelse."

Kirui har også store planer om at investere i Syvende Dags Adventistkirkens infrastruktur i hans hjemland Kenya. Han har allerede hjulpet med at etablere en ny kirke struktur. Planer for kirke drevet skoler og hospitaler er ude i horisonten, fortæller han.

I mellemtiden, er Kirui ved at vende sig til den berømmelse der kommer ved at vinde medaljer ved VM og OL, "Folk i Nairobi røber pludselig 'Det er Abel Kirui, ham der løber!'" Den første gang nogen genkendte ham blev han chokeret. "Jeg troede ingen vidste hvem jeg var".

Men nu er siger Kirui at han er glad for at verdenen kigger på ham. "Jeg vil gerne have dem til at vide at det er ved Guds kraft at jeg forsætter med at løbe. Hele tiden er det ved Guds kraft.



BIBELVERS

Rom 12,1-2
Så formaner jeg jer, brødre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag – det skal være jeres åndelige gudstjeneste.
Find vores kirker og afdelinger