Menu

Nyheder

Velkommen til tre nye medarbejdere

30.11.2021

Så er der tre nye skud på Adventistkirkens medarbejderstamme.

Alex Galindo er blevet ansat i en halvtidsstilling som præst i Adventistkirkens internationale menighed på Svanevej i København. Alex kommer fra Brasilien og har en bachelor i teologi. Han var i 2016 volontør på Vejlefjordskolen. For to år siden fik han et legat fra Aarhus Universitet til masteruddannelsen ‘The Religious Roots of Europe’ (Europas religiøse rødder), som han netop har færdiggjort.

Nicklas Risager er blevet ansat som assisterende præst i Aalborg og Vendsyssel til udgangen af sommeren 2022. Her skal han arbejde sammen med Flemming Pedersen der er præst i området. Dette vil give Nicklas anledning til at stifte bekendtskab med pastoralt arbejde.

Caroline Lundqvist tiltræder 1. januar 2022 som bogholder i Adventistkirkens økonomiafdeling. Caroline har tidligere arbejdet på kirkens hovedkontor og har et indgående kendskab til kirkens arbejde igennem mange års bestyrelsesarbejde og plejehjemsleder.

Til oversigt