Menu
Image

IMPACT HOLBÆK 2024


IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

Glæd dig til endnu en uge på IMPACT! Denne gang tager vi til Holbæk.

Kom tættere på Gud og hinanden i en uge med bibelstudier, mission, musik, åndelige møder og naturoplevelser. Få dig nogle nye venner og mød de gamle venner. Vi skal synge, hygge os og varme os ved bålet om aftenen.

IMPACT er en uge målrettet unge mennesker og børnefamilier og er både for alle dem, der har lyst til at prøve at deltage i missionsarbejde, men ikke har lyst til at begynde alene - men selvfølgelig også for dem, der før har været med i missionsprojekter og elsker det, og gerne vil dele noget af deres entusiasme med alle os andre.

Vi glæder os til at se dig!

Taler: Daniel Pel (møderne vil være på engelsk med mulighed for oversættelse til dansk)

Pris: 620 kr. (inkl. mad og overnatning), halv pris for børn 6-12 år og gratis for børn 0-5 år.

Om lejrstedet og overnatning:

Vi skal bo på Birkedal-lejren ca. 20 minutter fra Holbæk. Der er ganske fine faciliteter, som du kan se mere om på https://birkedal-lejren.dk

Børn på IMPACT:

Igen i år vil der være program også for børn. Der vil være børnemøder (både for de mindste og de lidt større børn), missionsaktiviteter tilrettelagt børn og forældre samt andre aktiviteter for børn – så hold dig ikke tilbage for at tage børnene med! Lejrstedet har værelser til børnefamilier.

Børn op til 12 år kan kun deltage sammen med mindst en forælder. Vi som ledere tilrettelægger nogle aktiviteter for børn, men vi gør opmærksom på, at det er forælderen, der har ansvaret for at have opsyn med barnet i løbet af ugen.

Der er begrænset antal pladser - så vent ikke for længe med at tilmelde dig! 



Image
Image
Image
Image
Image
Image