Menu
Image

IMPACT 2023


IMPACT: Inspiring Members to Proclaim the Advent of Christ Together

Glæd dig til endnu en uge på IMPACT! Denne gang tager vi til Herning.

Kom tættere på Gud og hinanden i en uge med bibelstudier, mission, musik, åndelige møder og naturoplevelser. Få dig nogle nye venner og mød de gamle venner. Vi skal synge, hygge os og varme os ved bålet om aftenen.

IMPACT er en uge målrettet unge mennesker og børnefamilier og er både for dem, der har lyst til at prøve at deltage i missionsarbejde, men ikke har lyst til at begynde alene - men selvfølgelig også for dem, der før har været med i missionsprojekter og elsker det, og gerne vil dele noget af deres entusiasme med alle os andre.

Vi glæder os til at se dig!

Om lejrstedet og overnatning:

I år skal vi bo på Påruplejren. Her er lidt mere plads, end vi har haft tidligere år. Se flere billeder på https://www.paaruplejren.dk. Der er mulighed for at have eget telt med, eller at sove på sovesale. Der er værelser på stedet, som forbeholdes børnefamilier.  

Børn på IMPACT:

I år vil der være mere program for børn end vi tidligere har haft. Der vil være børnemøder (både for de mindste og de lidt større børn), missionsaktiviteter tilrettelagt børn og forældre samt andre aktiviteter for børn – så hold dig ikke tilbage for at tage børnene med! Lejrstedet har nogle værelser, som forbeholdes børnefamilier (begrænset antal).

Børn op til 12 år kan kun deltage sammen med mindst en forælder. Vi som ledere tilrettelægger nogle aktiviteter for børn, men vi gør opmærksom på, at det er forælderen, der har ansvaret for at have opsyn med barnet i løbet af ugen. 

Særligt for 13-14-årige:
Hvis man som deltager er 13 eller 14 år og ikke har en forælder med, kan man kun deltage, hvis man har en aftale med en person på mindst 18 år, som har ansvar for opsyn under ugen. Navnet på denne person skal angives i kommentarfeltet ved tilmelding. 

 


Image
Image
Image
Image
Image
Image