Bibelstudier

● Luk 4, 16-30
● Mark 12,41-44
● 2 Mos 23,10-13
● Åb 11,15-19

Oversigt
Jesus viste os, at Gud ofte regner på en anden måde, end vi normalt gør. Det, som er stort og prangende, kan være mindre vigtigt end det, som ikke ses. Vi udfordres hele tiden til at værdisætte på en anden måde end det, som er vores første reaktion. Hvordan kommer dette til udtryk i måden, du behandler andre mennesker på? Det er ofte den usagte attitude, der viser, hvordan du vurderer andre. Dette er svært at skjule.

Hvem er Guds udvalgte?
Alle ved, at vi skal hjælpe og tage os af dem, der er ringere stillet, og ikke diskriminere andre. Men hvor går grænsen for vores hjælp? Hvordan har vi det med mennesker, som selv er skyld i deres dårlige valg, eller dem, som fra fødslen har en anderledes tilværelse, end vi selv oplever det? Hvordan ville du reagere, hvis det skulle vise sig, at de tiggere, du her i livet så i gadebilledet eller på stationen, fik de fornemmeste pladser i Guds rige, mens din egen menighed blev henvist til sidelokalet? Hvordan ser jeg på min egen værdi i Guds øjne, og hvilken forpligtelse har jeg overfor dem, der ikke er som mig?

Hvor vigtigt er det uvigtige?
Hvad er det, der giver sand værdi? Er værdier afhængige af fællesskabets interesser? Hvordan vil du beskrive forskellen mellem vores syn på værdier og Guds syn? Er vækst det vigtigste i livet? Er recession i et land kun af det onde? Hvad ville der ske, hvis al industriaktivitet eller landbrug ophørte for en periode? Hvordan kan vi anvende principperne om social omsorg i dag?

Forvaltning af en klode på katastrofekurs
Hvilken forskel gør det globalt, om jeg smider min tomme flaske i naturen eller tager den med til flaskeautomaten? Nytter det at engagere sig i klimakampen, når verden alligevel går mod sin undergang? Hvordan kan vi fortælle andre om jordens undergang og samtidig værne om naturen?

Luk 4,16-30 | Forargelsen over andres forkerte værdisyn
Mange har undret sig over det pludselige skifte fra positiv forventning til vrede og had i denne tekst. Der er to aspekter, der kan kaste lys over dette. Da Jesus citerer fra Esajas’ Bog kapitel 61, udelader han simpelthen ”en hævndag fra vor Gud”. Der var sikkert mange, der havde håbet på en hentydning til Guds hævn over romerne her. Men vers 22 fortsætter: ”Alle gav de ham deres bifald og undrede sig over de nådefulde ord, der udgik af hans mund, og de spurgte: ”Er det ikke Josefs søn?” Snart blev stemningen ophedet og hadsk, for Jesus mere end antyder, at Guds kærlighed ikke kender til etniske grænser. At jøderne i synagogen ikke var så specielle, som de selv mente. Da de hørte det, forsøgte de at slå ham ihjel.

Mark 12,41-44 | Værdier efter øjnene, der ser
Ifølge Mishnaen (en jødisk skriftsamling) var der i templet 13 trompetformede æsker, som man kunne lægge penge i. Nogle var til særlige formål, andre til frivillige gaver. Den jødiske historieskriver Josefus, der levede samtidig med Paulus, sagde, at enorme rigdomme kom ind i templet i Jerusalem. I Mark 11,15-19 sammenligner Jesus templet med et sted, hvor røvere samler deres rigdomme. Jeremias havde (7,6) anført enkernes vilkår, hvor de skriftkloge/templet får skylden for at forsømme enkerne: ”De æder enker ud af huset” (12,40). Den mønt, enken gav to af, var en hundrededel af en dagsløn. Der var altså tale om en ret betydningsløs gave rent økonomisk – især sammenlignet med den store indtægt, templet ellers høstede i frivillige gaver. Men Jesus tænkte anderledes.

2 Mos 23,10-13 | Sammenhængen mellem vækst og fattigdom?
Der er intet historisk eller bibelsk bevis for, at israelitterne rent faktisk praktiserede ”sabbatårene”. Faktisk foreslår 2 Krøn 36,21; 3 Mos 26,34.43 og Dan 9,2.24, at bortførelsen til Babylon, som skulle vare 70 år, svarede til 490 års tabte sabbatår. Læg også mærke til, hvordan omsorgen for de fattige, slaverne, endda dyrene og naturen blev bagt ind i sabbatstænkningen (sml. 3 Mos 25). Hvad kunne være årsagen til, at dette aldrig blev praktiseret systematisk?

Åb 11,15-19 | Ødelæggelsen som en del af genoprettelsen
Det er et ret enestående perspektiv, at den dag hele verden bliver underlagt Jesus, og de døde skal dømmes, vil der ifølge de 24 ældste i himlen være et særligt opgør med dem, der ”ødelægger jorden”. Pagtens Ark indgår som en forklaring på dette. Pagtens Ark indeholdt lovens tavler, hvor sabbatsbuddet på en særlig måde peger på Gud som jordens skaber. Hvis vi forbinder dette med de økologiske og sociale perspektiver omkring sabbatårene, bliver det svært at påstå, at Bibelen er ligeglad med, hvordan vi behandler planeten (sml. Rom 8,19-22).

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker du tager med dig i den tekst du har læst?
• Hvilken hensigt tror du forfatteren havde med at skrive dette?
• Hvem skriver forfatteren til? Hvem har forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng i det du har læst?
• Hvorfor blev det du har læst medtaget i Bibelen?

Mine reaktioner på teksten
• Hvilken stemning sidder du med når du har læst dette? (Trist, inspireret, glad)
• Hvilke uenigheder tror du denne teksten medfører hos læsere?
• Hvilken passage / tekst ville du hænge på en plakat på væggen?
• Hvad synes du er problematisk i det du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du bedst i det du læste?
• Hvilke vers, ord og udtryk ville du markere med fed skrift?

Hvad kan jeg bruge dette til?
• Hvad mener du er vigtigt at fortælle til andre af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det du har læst om hvem Gud er og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for en almindelig person i dag?