Bibelstudier

● 1 Mos 13,1-9
● Apg 2,42-47
● Luk 18,22-24

Oversigt
Kampen mellem at skaffe sig en formue her på jorden og at samle sig skatte i himlen ligger til grund for mange misforståelser og konflikter. Hvordan vil man være i stand til at bidrage til evangeliets fremme, hvis man ikke arbejder for at skaffe sig indtægter? Hvad mente Jesus med, at menneskets hjerte har fokus på rigdom og hvilken praktisk betydning har det så for mig?

Rigdom og holdning
Da Gud sagde til Abram: ”Drag ud fra dit land …”, var han meget rig. Og hans rigdom blev ikke ringere med årene. Kan jeg lære noget om, hvordan det at have midler påvirker min livsopfattelse? Er rige mere omgængelige, når de ikke skal kæmpe for at skaffe de daglige fornødenheder? I hvilken grad skyldes Abrams holdning overfor Lot hans rigdom og muligheder?

Er planøkonomi Guds plan for os?
Det ser ud til, at den første kristne menighed var fælles om alt og delte ud efter, hvad enhver trængte til. Hvad tror du var baggrunden for dette? Er det så Guds mening, at vi alle skal sælge huse og biler og lade menigheden styre fordelingen? Vil vi ikke dermed blive mere himmelvendte, om vi således opgiver al personlig ejendomsret?

At spare eller bruge
Hvordan kan jeg balancere hensynet mellem at holde midlerne for mig selv eller have noget at give af? Vil det give fornemmelsen af, at man nasser på fællesskabet, når man får dækket sine behov af andre? Hvordan kan jeg i praksis bedst organisere mine ejendele, så jeg ikke sløser bort eller bliver nærig? Hvilken sammenhæng er der mellem dovenskab, flid, fremsynethed og umiddelbar tilfredsstillelse?

Hvilke midler kan jeg samle i himlen?
Hvad tror du, Jesus mente med at samle sig skatte i himlen? Står det i modsætningsforhold til at samle sig ting her i verden? Hvorfor udtrykkes der ofte en modsætning mellem jordiskrigdom og det at følge Jesus? Er Bibelen imod, at jeg har flere biler, tager på ferierejser, har gulvvarme i boligen og en ismaskine i køleskabet?

1 Mos 13,1-9 | Hvad er vigtigst?
På det tidspunkt boede kana'anæerne og perizzitterne i landet. Kana’anæerne var kendt for deres byer, ofte med bymure. Perizzitterne var sandsynligvis landsbyboere. Begge grupper bosatte sig som fastboende i de dale, hvor landbrug var muligt. Abraham og Lot var derimod hyrder, og som nytilkomne blev de henvist til højlandet mellem dalene. Nu er de i Betel på toppen af bjergkæden midt i landet. På vores kort er venstre vest og højre øst. Men dengang troede de, at østen var oppe nordpå. Så Abraham foreslår, at Lot enten rejser længere nordpå (til venstre) i højlandet eller tilbage sydpå (til højre) (de kom trods alt fra Egypten). Lot vælger ingen af dem. Han rejser ligeud – mod vest, ned i lavlandet hele vejen til Sodoma. Abraham fortsatte nomadelivet i højlandet. Vers 18 siger: "Så drog Abram fra sted til med sinetelte." Lots efterkommere (ammonitterne og moabitterne) blev senere Israels fjender. Første Mosebog stiller dem allerede i et dårligt lys. Det første skridt fra at være gode slægtninge til fjender opstod, fordi Lot valgte livet i det onde Sodoma frem for nomadelivet i højlandet.

ApG 2,42-47 | Hvor fælles skal vi være?
Det er svært at sige det bedre end N.T. Wright: De første kristne levede, som om de var én familie. Når man bor sammen som familie under fælles tag, ser man ikke stolen, bordet, mælkekartonen eller grovbødet som mere mit end andres. De, der tjener penge i husholdningen, ser ikke pengene som "deres", men som familiens. Det er, hvad det vil sige at være familie . . . De første kristne så det præcis sådan. Vi er ”familie"! Vi er brødre og søstre... (N T Wright's: Acts for Everyone, del 1: Kapitel 1-12)

Luk 18,22-24 | Er himlen kun for de fattige?
Nogle mener, at denne fortælling afspejler det samfund, Lukas skriver om senere i teksten. Det var utænkeligt for familiemedlemmer at sætte sig på store aktiver uden tanken om at dele. Der var allerede en gruppe i Judæa, der praktiserede et sådant fælles ejerskab, nemlig essenerne, og der er nogle antydninger i evangelierne, som ikke udelukker, at både Johannes Døberen og Jesus havde bekendtskaberi dette miljø. Vi ser også i Det Nye Testamente, at 100 % eneejerskab ikke var normen. Familiekonceptet var normen. Bortset fra i begyndelsen (ApG 4,34) fortsatte medlemmerne med at eje huse privat, som de så også lod menigheden bruge til sammenkomster. Selv i historien om Ananias og Safira siger Peter: ”Kunne du ikke have beholdt den” (pengene). ”Det er ikke mennesker, du har løjet for, men Gud” (ApG 5,4sml.: 1 Kor 11,22; 1 Kor 16,19; Kol 4,15; 2 Tim 4,19; Fil 1,2).

Eftertanke
Har du oplevet familier som fællesskabsorienterede? Ville du ønske, at menigheden var mere eller mindre som én stor familie? Giv gerne din mening! Hvilke grænser for privatlivets fred ser du som vigtig? Hvornår har du oplevet, at menigheden har været som en ekstra familie for dig?

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker du tager med dig i den tekst du har læst?
• Hvilken hensigt tror du forfatteren havde med at skrive dette?
• Hvem skriver forfatteren til? Hvem har forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng i det du har læst?
• Hvorfor blev det du har læst medtaget i Bibelen?

Mine reaktioner på teksten
• Hvilken stemning sidder du med når du har læst dette? (Trist, inspireret, glad)
• Hvilke uenigheder tror du denne teksten medfører hos læsere?
• Hvilken passage / tekst ville du hænge på en plakat på væggen?
• Hvad synes du er problematisk i det du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du bedst i det du læste?
• Hvilke vers, ord og udtryk ville du markere med fed skrift?

Hvad kan jeg bruge dette til?
• Hvad mener du er vigtigt at fortælle til andre af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det du har læst om hvem Gud er og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for en almindelig person i dag?