Bibelstudier

● Joh 6,22-29
● 2 Peter 3,1-11
● 5 Mos 28, 1,15,30-34,69
● Ord 3, 1-12,21-27

Oversigt
Bibelens verden fungerede ud fra aftaler, kontrakter og pagter. Nogle nedskrevne, andre baseret på almindeligt anerkendte normer. Pagterne i Det Gamle Testamente er formuleret stort set på samme måde som datidens politiske aftaler. Aftalerne i Det Nye Testamente bygger mere på datidens aftaler med personlige velgørere. Fælles er, at man med magt og midler tager en anden med mindre magt og midler under sine beskyttende vinger og sætter sin egen ære på spil i forholdet. Undladelse af at ære en sådan velgører med taknemmelighed, loyalitet og service bringer skam over både velgøreren og modtageren af fordelene. Det handlede om ære og skam i en kultur, hvor netop dette var af afgørende betydning. Hvilke tanker gør du dig om den aftale, Gud har med os mennesker i dag?

Naturlove og personlige aftaler
På hvilken måde er naturen en del af Guds aftale? Hvor kommer det personlige ind? På hvilken måde er frelseshistorien en del af Guds aftale med os? Hvilken betydning har det, om man er troende eller ikke i denne sammenhæng?

Guds aftale på Moses’ tid
Hvordan tror du israelitterne opfattede Guds ønsker til dem? Hvordan ser du relevansen for os i dag? Hvilket billede af Gud ser du i Guds pagt ved Sinai. Hvordan tror du, Gud viser sig i dag?

Hvad omfatter Guds aftale med dig?
Hvilke konsekvenser har Guds omsorg for disse områder af dit liv?

● Penge?
● Tid?
● Personlighed?
● Holdninger?
● Mit sociale engagement?

Joh 6,22-29 | En ny aftale
Johannesevangeliet kapitel 6 har mange referencer til udvandringen fra Egypten, da Israel blev en selvstændignation. Ikke alene bliver de fodret i ørkenen, men Jesus fremstår også som havets herre (jf. Det Røde Hav, der delte sig). Budskabet er, at Jesus er en ny Moses, og hans tilhængere et nyt Israel. Samtalen i Joh 6,22-29 er Johannes' nadvertale. Den sidste nadver, som i de andre tekster alle indeholder ordet "pagt". Lukas kalder det "Den nye pagt ved mit blod" (Luk 22,20). Både på Sinai og her i Johannesevangeliet er der forventninger til begge aftaleparter. Det spændende er, hvad Jesus forventer.

2 Pet 3,1-17 | Forventninger
Kristne lever i forventningen om et stort skifte i historien. En stor helbredelse. Men i den forventning ligger der også en forventning til kristne om, at de allerede lever det liv, de længes efter. Hvordan lever man, når man "hungrer og tørster" efter retfærdighed? Hvad kan man sige om en, der længes efter "en ny jord, hvor retfærdighed bor,” men i sit eget liv ikke løfter en finger over for uretfærdighed?

5 Mos 28 | Betydningen af beskyttelse
Hebræerne tænkte i konkrete billeder, og det afspejles i sproget. Sproget i 5. Mosebog 28 er også præget af tidens virkelighed. En stor og magtfuld konge (måske hjælper det at tænke "kejser") ville tage småstater under sine vinger, love at beskytte dem mod fjenderne, lade dem udvikle sig i fred, men til gengæld skulle de selvfølgelig betale skat og være loyale mod "kejseren" og ære ham med deres loyalitet. Hvis de brød kontrakten, kunne der ske to ting. Kejseren kunne undlade at beskytte dem mod fjenderne, eller han kunne selvkomme for at genoprette sin ære, som var gået tabt ved forræderiet. De grafiske billeder i 5. Mosebog28 maler livet for en lille, svag nation, der er overladt til sig selv i en brutal verden fuld af fjender og uforudsigelig natur. I stedet for at sige: "Det kan gå meget galt, hvis man er fuldstændig ubeskyttet, "tegner den hebraiske tankegang forfærdelige billeder af, hvor galt det faktisk kan gå. Og helt i tråd med tidens ære-skam-kultur er Gud den skuespiller, der gengælder forræderiet.

Ordsp 3,1-27 | Det gode liv
Nogle mener, at alle Guds love inderst inde er såkaldte designlove. Det betyder, at de beskriver, hvordan verden er skabt til at fungere. Prøv at bryde tyngdeloven og oplev forbandelsen. Lev i samarbejde medtyngdeloven og oplev velsignelsen. På samme måde er vi skabt til uselvisk fællesskab, og ethvert brudmed denne grundlæggende agape-kærlighed vil få konsekvenser for samfundet, der også påvirker os selv. Guds love er ikke vilkårlige. De er en brugsanvisning. Det samme er Ordsprogene. De er genialeobservationer af, hvordan verden fungerer. De er ikke ment som absolutte udsagn eller krav, men som en katalysator for visdom, når vi lærer at samarbejde om, hvordan verden faktisk er. På den måde er Gudsgode verden i sig selv en slags forventning til, hvordan vi skal leve.

Eftertanke
Hvordan vi har det med Guds forventninger til os, kan karakteriseres ved, hvordan de er blevet præsenteret gennem hele vores liv. Mange ser Guds love som ret vilkårlige. Gud har sagt det, og hvis vi ikke adlyder, bliver han vred. Grunden til at være lydig er så at gøre Gud glad. Men en anden måde at se det på er, at Gud har fortalt os om livet, når det er bedst, at han har allieret sig med os som vores velgører, og at vores liv dermed også påvirker, hvordan verden ser Gud. Hvis vi lykkes, lykkes Gud. Hvis vi ignorerer instruktionerne, høster vi konsekvenserne, mens Gud som vores velgører mister ære. "Vor Fader, lad dit navn blive helliget."

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker du tager med dig i den tekst du har læst?
• Hvilken hensigt tror du forfatteren havde med at skrive dette?
• Hvem skriver forfatteren til? Hvem har forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng i det du har læst?
• Hvorfor blev det du har læst medtaget i Bibelen?

Mine reaktioner på teksten
• Hvilken stemning sidder du med når du har læst dette? (Trist, inspireret, glad)
• Hvilke uenigheder tror du denne teksten medfører hos læsere?
• Hvilken passage / tekst ville du hænge på en plakat på væggen?
• Hvad synes du er problematisk i det du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du bedst i det du læste?
• Hvilke vers, ord og udtryk ville du markere med fed skrift?

Hvad kan jeg bruge dette til?
• Hvad mener du er vigtigt at fortælle til andre af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det du har læst om hvem Gud er og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for en almindelig person i dag?