Bibelstudier

• 2 Krøn 20,1-30
• Sl 15
• Ordsp 14,8-34

Oversigt
Er det kun de fattige, der har økonomiske kriser? Skyldes det, at man er for gavmild? Eller skyldes det forkerte dispositioner eller risikable investeringer? Alle kan havne i en økonomisk krise. Dette fører ofte til handlingslammelse. Hvordan kan jeg hjælpe mig selv eller andre til at få styr på en sådan situation, og hvad har dette med troen og kristenlivet at gøre?

Religiøs naivitet
Nogle kristne anklages for at være religiøst naive. Er det naivt, hvis man undlader at tage højde for potentielle kriser og problemer, men blot stoler på, at Gud nok skal løse sagerne for os? Hvordan er balancen mellem at tro på en Gud, der kan, og vores menneskelige formåen? Kan vi lære noget af, hvordan Israel håndterede livstruende kriser? Hvordan kunne religiøse principper være til gavn i vores tids krige?

Retskaffenhed og økonomi
Hvad tænker du, når du møder en virkelig ubehøvlet person med mange penge? Kan det betale sig økonomisk set at være sød og venlig? Hvilken sammenhæng er der mellem at være et etisk godt menneske og have styr på livet? Hvordan håndterer du trangen til at snyde, når du føler dig presset? Er god økonomi Guds belønning til dig? Hvor meget betyder økonomi for dig i forhold til anden velfærd?

Selvforskyldt dumhed
Det vrimler med tilbud om alt, der ser ud til at give rigdom, venner og status. Mange bliver snydt på nettet, når et tilbud ser fantastisk ud, eller man har vundet en præmie. Hvor nemt er det at komme i økonomiske problemer ved måden, man agerer på internettet? Er der principper i Bibelen, som omtaler, hvad man kan gøre for at undgå selvforskyldte udfordringer? Kan der udledes principper fra bibelteksten, selv om de specifikke ting ikke omtales direkte? Hvordan kan jeg være til hjælp for andre, når jeg ser, det er ved at gå galt? Hvor meget skal jeg blande mig i andres liv?

2 Krøn 20,1-30 | Religiøs naivitet eller visdom
”Guds rædsel kom over alle riger og lande og riger, da de hørte, at Herren havde ført krig mod Israels fjender” (2 Krøn 20,29). Et sådant sprog giver denne tekst en kosmisk betydning. Det virkelig spændende ved denne tekst er, hvordan Guds fjender ødelægger sig selv. Gud behøver ikke at ødelægge dem. Israel behøver ikke at kæmpe. Og uden at Gud bruger vold, er resultatet, at fjenderne forsvinder, og respekten for Gud vokser. Dette blev et billede på Guds dom, som fascinerede senere profeter. Da Joel skriver om dommen, forestiller han sig folkeslagene samlet i ”Joshafats dal”, som han også kalder ”afgørelsens dal”. Joshafat betyder endda ”Gud dømmer” (se Joel 3,7.17-19). Og sproget fra Joel-teksten bliver igen brugt om dommen i Åb 14,18-20, som tilsyneladende er en af de mest voldsomme tekster i hele Bibelen. Men historien om Joshafat vender det hele på hovedet. Guds dom er at overlade os til konsekvenserne af vores egne handlinger. Var Joshafat naiv, da han sendte sangere ind i krigen? Mon han faktisk også var klar til at kæmpe, selvom Gud sagde til dem, at de skulle give slip? Men den tro på Gud, han udviste, og Guds overraskende løsning har inspireret troende i tusinder af år siden.

Sl 15 | Det etiske menneske
Hvem får lov til at bo i Guds telt? Tænk at få lov til det. Der er du både beskyttet og velsignet. Så hvem kan regne med at blive bakket op af Gud? Hvad leder Gud efter? 1) Dem, der har personlig integritet (det du ser, er det du får) (v. 2). 2) Dem, der ikke river andre ned (v. 3). 3) Dem, der forbliver på det godes side, selv når de synes at tabe på det (v. 4). 4) Dem, der er gavmilde med deres penge over for de nødlidende (v. 5a). 5) Dem, der ikke lader sig friste af uretfærdig vinding (v 5b).

Ordsp 14,8-34 | Dumhed, klogskab, selvbedrag
Ordsprogene er nogle gange meget svære at oversætte, så her kan det være spændende at sammenligne oversættelser. Læg dog mærke til, hvor meget der er meget genkendeligt – selv efter flere årtusinder. Her har forfatteren tilsyneladende smidt en masse ordsprog sammen, som han mener vil sætte livet på en god kurs opad, som, hvis de praktiseres med tålmodighed og integritet, vil føre til både ære, anerkendelse og måske endda rigdom. Mens genvejene fører i den modsatte retning.

Eftertanke
Mange troende er bekymrede over, hvad der er rigtigt og forkert ifølge Guds ord. Men hvad med rigtigt og forkert i forhold til, hvad der er sundt og smart? Hvis Skaberen står bag Bibelen, vil der vel ikke være en modsætning mellem sundt og sandt? Jesus sagde, at sande profeter skulle kendes på deres frugter. Og at hele Guds åbenbaring skulle tolkes i lyset af kærlighedsprincippet. På hvilke måder bruger du kærlighed og sundhed som kriterier for at kontrollere, om din egen fortolkning af Bibelen er korrekt? Kan en ukærlig og psykologisk nedværdigende anvendelse af en bibeltekst være rigtig?

Baggrund for teksten
• Hvad er en af de vigtigste tanker du tager med dig i den tekst du har læst?
• Hvilken hensigt tror du forfatteren havde med at skrive dette?
• Hvem skriver forfatteren til? Hvem har forfatteren i tanke?
• Hvad er den historiske sammenhæng i det du har læst?
• Hvorfor blev det du har læst medtaget i Bibelen?

Mine reaktioner på teksten
• Hvilken stemning sidder du med når du har læst dette? (Trist, inspireret, glad)
• Hvilke uenigheder tror du denne teksten medfører hos læsere?
• Hvilken passage / tekst ville du hænge på en plakat på væggen?
• Hvad synes du er problematisk i det du har læst?
• Hvilke ord og udtryk husker du bedst i det du læste?
• Hvilke vers, ord og udtryk ville du markere med fed skrift?

Hvad kan jeg bruge dette til?
• Hvad mener du er vigtigt at fortælle til andre af det du har læst?
• Hvad er mest historisk information, og hvad er universelle principper?
• Hvis du skulle lave et “trospunkt” ud af teksten, hvad ville det så være?
• Hvad fortæller det du har læst om hvem Gud er og hvad han ønsker?
• Hvilket budskab tror du dette kan have for en almindelig person i dag?