Gud skabte – bibelstudie 1
ADRA Sverige, Siri Bjerkan Karlsson
Sønderbrudt!
Det begyndte så godt… Den nye planet Gud skabte var perfekt, miljøvenlig, vel tilpasset liv. Dyr havde rigeligt at spise, fisk og andre vanddyr levede i rent vand. Mennesker var skabt med fuldt potentiale, ædle, smukke og velproportioneret, med alle evner på plads. Gud skabte et smukt forhold mellem en mand og en kvinde, et herligt venskab i en drømmeverden hvor de kunne leve lykkeligt til deres dages ende.
MEN… Gud gav mennesket en fri vilje og, fra den dag Eva blev fristet til at spise af den forbudne frugt, har vi været vidne til en verden der går mere og mere i stykker. Forhold går i stykker, miljøet er sygt, forskelle mellem racer, nationer, religioner og køn har været skyld i krige, folkedrab, ekstremisme, krænkelser som vi væmmes ved i dag.
Vores verden er en sønderknust verden. Adam og Eva mistede to af deres sønner, den ene flygtede fordi han myrdede sin bror. Når Gud spørger Kain hvor hans bror er – spørger han ”Skal jeg vogte min bror” – Guds svar er: JA!
ADRA i en sønderbrudt verden
Hvis svaret var ja dengang – da tingene gik i stykker – er det endnu mere interessant i dag – vi har ansvar for vores brødre og søstre!
Som en del af Adventistkirken, tror ADRA at vi har ansvar for vores brødre og søstre i vanskelige situationer, det er ikke blot en altruistisk ide – det er vores ansvar som en del af menneskeheden.
ADRA er overbevist om at alle mennesker fortjener at have lige muligheder for at udvikle deres fulde potentiale. Vi har et kristent ansvar for at passe på hinanden. ADRA Sverige er involveret i fortalervirksomhed, menneskerettigheder, sundhed og uddannelsesprojekter.
Til udviklingsprojekter giver ADRA Sverige resurser til vores samarbejdspartnere for at støtte dem i deres lokalsamfund. Projekterne fokuserer på fattigdomsbekæmpelse, sundhed, uddannelse og fortalervirksomhed i områder som HIV og AIDS, kønsperspektiver, ligestilling mellemkønnene og miljøspørgsmål.
Vi kan ikke hele en sønderbrudt verden, men vi kan hele nogle menneskers tilværelse og hjælpe dem til at føle sig som hele mennesker – det er min pligt, det er din pligt – vi er vores broders vogter!
Planen for en bedre verden – bibelstudie 2
Klik her for at se tilhørende video
ADRA Tjekkiet – Radek Spinka
Denne uge kalder Gud os til at være en velsignelse for andre, at vise omsorg for dem der lider, er slaver, enker, forældreløse og fremmede. Gud kalder os til at have omsorg for fattige og være sammen med dem, der er ensomme.
ADRA Tjekkiet er involveret i at tjene med fokus på nogle af de mest udfordrede lande i verden, Syrien, Irak, Bangladesh, Etiopien og Ukraine.
Vi yder humanitær bistand i vores eget land og i nødsituationer som oversvømmelser, jordskælv og krige i udlandet. Samtidig gennemfører vi langsigtede udviklingsprojekter for at give mennesker, der lever i fattigdom og under dårlige livsbetingelser, anledning til at tage ansvaret for deres egne liv.
På trods af at vi bor i lande i Europa, hvor vi rigeligt får dækket vores grundlæggende behov, lever mange mennesker i ensomhed og føler sig glemte, fortabte og ensomme. De mister meningen med livet.
ADRA Tjekkiet hjælper disse mennesker og forbinder dem med frivillige, der er villige til at give af deres fritid. ADRA koordinerer 15 frivillige centre, der hovedsagelig fokuserer på at hjælpe ældre mennesker, børn og mennesker med handicap. Mere en 2500 frivillige besøger mennesker på hospitaler, plejecentre, bosteder og børnehjem. Disse frivillige bruger én til to timer om ugen med disse mennesker i samtale, på spadsereture, i leg og oplæsning. Mange nye forhold bliver skabt, mange ensomme mennesker får nye venner og vores frivillige bliver beriget med nye oplevelser.
Vi behøver ikke at rejser til lande langt borte. Vi har trængende mennesker lige omkring os. Vi skal blot åbne vores øjne for at se hvem, hvornår og hvordan der kan hjælpes, åbne vores hænder og åbne vores hjerter til Gud, så vi kan berige og glæde andre mennesker gennem vores handlinger. ”Fattige og trængende” mennesker kan også være dem som er økonomisk sikrede i vores vestlige samfund. Lad os være opmærksomme på alle mennesker uden at gøre forskel. Lad os tilbyde virkeligt brød til de sultne, lad
os give rent vand til de tørstige og lad os vise dem vejen til en kilde der ikke tørrer ud. Alle former for hjælp i rette tid, hvert venligt ord og hvert strejf af håb er det værd. Jo større sum af gode gerninger, desto større er "planen for en bedre verden". Lad os ikke være bange for at være en del af det.
Sabbatten – frihedens dag – bibelstudie 3
Klik her for at se tilhørende video
ADRA Serbien, Igod Mitrovic
ADRA Serbien arbejder med tre grupper:
a) unge familier med Roma baggrund, hvor man hjælper børn med at gennemføre grundskolen og deres unge forældre med at finde stabile job,
b) flygtninge, hvor man støtter børn i deres skolegang og familier med at blive integreret i samfundet
c) hjemløse – hvor man giver dem adgang til grundlæggende hygiejne som begyndelsen til at finde deres værdighed, et job og et hjem.
--------------------
Sabbatten har at gøre med frihed. Frihed fra alt der binder os, indadtil og udadtil. Lad mig dele med jer hvorledes sabbatten bringer frihed til ADRA Serbiens 30 medarbejdere. For sabbatten er en guddommelig gave til alle i ADRA: troende, ikke-troende, agnostikere.
For nogle måneder siden skrev jeg en typisk email til en projektleder, hvor jeg oplyste om en forkortelse af arbejdstiden om fredagen til kl. 14:00:
”Det er vigtigt for os alle i ADRA at vide hvorfor vi insisterer på at afslutte vores arbejde tidligt om fredagen. Det har at gøre med de grundlæggende værdier ADRA bygger på. Og det har at gøre med en dag i ugen, sabbatten eller lørdagen, som vi ser som en gave til alle mennesker. De der holder denne dag, begynder oftest med solnedgang fredag. De ophører da med al unødvendigt arbejde og sætter pris på at slutte ugen tidligt.
Pointen med sabbatten er at værne om en værdi, en kerneværdi og et ideal – alle mennesker er frie. Inklusiv frihed fra overarbejdets slaveri. Arbejde og ambition er vigtig, men de kan gå fra at være til tjeneste, til at være vores mester. Uendeligt arbejde uden hvile kan dræbe både sjæl og legeme. Sabbattens hensigt er hjælpe os til at forblive frie. Den dag er sat fri til at give næring til de mest livgivende relationer vi har, om det er med os selv, vores familier eller Gud. Vi ønsker at alle i ADRA
nyder godt af den i forhold til deres behov. Arbejde er en vigtig værdi, men der er værdier der har endnu større betydning.”
En kollega uden adventist baggrund svarede:
”Kære Igor. Jeg satte virkelig stor pris på din besked, ikke på grund af oplysningen, men på grund af din forklaring. Helt ærligt, vidste jeg ikke at sabbatten blev holdt på den måde og jeg er glad for at have hørt om det. Jeg vil prøve at bruge de gode råd og nyde min familie og vores tid sammen. Tak!”
------------------
Hvad betyder Jesu ord: ”Sabbatten blev til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbattens skyld.”? Først og fremmest betyder de at sabbatten er en guddommelig gave, tænkt som et redskab til at sætte mennesker fri. Alle mennesker.
Nåde og retfærdighed i Salmernes bog og Ordsprogenes bog - bibelstudie 4
ADRA Danmark, Jens Vesterager
Jeg i Malawi på et projektbesøg. I dag besøger jeg et lokalsamfund der er støttet af ADRA – et samfund der kæmper med fattigdom, social uretfærdighed og de negative konsekvenser, som underernæring, dårligt helbred, børn uden skolegang, diskrimination og mangle på grundlæggende menneskerettigheder. I denne landsby hjælper ADRA familier med at blive selvunderstøttende – så forældre kan sørge bedre for deres børn og deres husstands umiddelbare behov. Men ADRA øger også bevidstheden om menneskerettigheder for at kunne bekæmpe problemer som kønsdiskrimination, kvindelig omskæring, børneægteskaber og så videre. Ganske enkelt vi planter håb – så at kvinder, mænd, unge og børn kan leve det værdige liv Gud oprindelig havde tiltænkt dem – og derigennem høster vi udvikling og velfærd.
ADRA Danmark er et støttekontor – og vi arbejder sammen med 8 ADRA-kontorer i det globale syd – i dette tilfælde ADRA Malawi, hvor vi støtter de fattigste og mest nødlidende; ADRA Danmark giver finansiel, teknisk og administrativ støtte og hjælper det lokale ADRA-kontor med at udføre deres aktiviteter så effektivt som muligt.
Det fjerde bibelstudie fokuserer på nåde og retfærdighed i Salmernes bog og Ordsprogenes bog. Og det er et emne der ligger meget tæt på ADRA Danmarks hjerte. Vores programmer fokuserer hovedsagelig på at skabe en stemme for de stemmeløse og være fortaler på vegne af de fattige og trængende. Fattigdom og lidelse har ofte rødder i uretfærdighed og manglende menneskerettigheder. I mange år har ADRA arbejdet med nationale radio og TV-platforme i Malawi; vi bruger medierne som et redskab til at øge bevidstheden og fortalervirksomhed. I landsbyer som denne, hjælper ADRA med at organisere kvinder, mænd og unge i grupper og fremme udvikling af demokrati i lokalsamfundet – så at mennesker kan udtrykke deres bekymringer og forsvare deres rettigheder og have en stemme. Med mindre de ansvarlige og autoriteterne bliver udfordret og holdt til regnskab – vil problemer som korruption, diskrimination, forsømmelser og dårlig ledelse fortsætte og familier og hele samfund forblive i fattigdom.
I Ordsprogenes bog kapitel 13 vers 23 står der at nyjord giver rigelig føde, men den går tabt, hvis der ikke øves ret.
Salmerne og Ordsprogene giver os ikke blot råd om at leve bedst muligt som enkeltpersoner – men giver også indsigt i og råd om hvorledes samfundet kan fungere på bedst mulig måde for alle – specielt for dem der har behov for beskyttelse og støtte.
Vi læser i Salme 146 at Gud er på de undertryktes side. Han elsker de retfærdige. Han indbyder dig og mig til at slutte os til ham i at hjælpe de fattige, udfordre uretfærdigheden og give en stemme til de stemmeløse. Og når vi slutter os til Ham og gør hans vilje, opfylder vi Hans plan. Dette budskab er meget tydeligt i Salmerne og Ordsprogene. Og jeg kan ikke tænke på noget der er mere meningsfuldt end netop det.
Vi ønsker jer et godt bibelstudie. Fortsæt venligst med at bede for ADRA.
Profeternes råb – bibelstudie 5
ADRA Bosnien- Hercegovina, Bozidar Mihajlovic
Alle adventister drømmer om menigheder der ærer Gud og som bliver ledt af store kor ved deres gudstjenester. Men profeten Amos præsenterer os for en Gud der ikke lader sig imponere at meningsløs gudstjeneste.
”Jeg hader og forkaster jeres fester, jeg bryder mig ikke om jeres festdage… Fri mig for lyden af dine sange, dine harpers klang vil jeg ikke høre. Men ret skal strømme som vand, retfærdighed som en stadig rindende bæk.”
Hvorfor siger Gud at han hader folkets fester og ikke bryder sig om deres festdage? Fordi de tilbedende havde flotte gudstjenester, men de havde ingen omsorg for folket. De sang de smukkeste sange til Gud, men de brød sig ikke om de fattige. Den tjeneste Gud ønsker er at man handler retfærdigt til fordel for de berøvede og undertrykte. At give mad til de sultne, hjælpe de fattige, det er den sang Han ønsker at høre. Sand tjeneste kommer til udtryk, hvor mennesker lider.
ADRA Bosnien- Hercegovina helliger sig retfærdighed i et land med etniske skæl, hvor en fjerdedel af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og hvor der 44% arbejdsløshed.
I 15 år har ADRA stået for 2 suppekøkner i Sarajevo og Banja Luka, hvor mere end 800 mennesker får et måltid. For 5 år siden åbnede vi en social virksomhed, ”Vær menneskelig” med det specifikke mål at skabe arbejdspladser og lindre de fattiges lidelser. Virksomheden beskæftiger i dag 15 marginaliserede arbejdere der samler gammelt tøj fra tekstilcontainere. Tekstilerne bliver sorteret på et lager og det bedste bliver solgt i ADRAs tre genbrugsforretninger og på det generelle genbrugsmarked. Resten af tekstilerne bliver lavet til bomuldstæpper, tasker, forklæder, hjemmesko...
En fire år lang krig i Bosnien- Hercegovina, splittede samfundet ad og satte naboer op mod hinanden. Selv 20 år efter krigen er landet fortsat delt og der er meget had og mange fordomme. Hvert år afholder ADRA
Bosnien- Hercegovina en ”kærlighedsinvasion” i en af disse delte byer. Vi prøver at påvirke lokalsamfundet og vise Guds kærlighed. Aktiviteterne inkluderer: rengøring af parker, bilvask, vinduesvask, taknemmeligheds gaver, flash mobs…
Ellen White sagde, at det sidste nådesbudskab, der vil blive givet til denne verden, er åbenbaringen af Guds kærlighed. Vi inviterer alle Adventister til at forene sig i ord og handlinger, der vil vise verden vores himmelske fars karakter.
Gud skabte – bibelstudie 1
ADRA Sverige, Siri Bjerkan Karlsson
Sønderbrudt!
Det begyndte så godt… Den nye planet Gud skabte var perfekt, miljøvenlig, vel tilpasset liv. Dyr havde rigeligt at spise, fisk og andre vanddyr levede i rent vand. Mennesker var skabt med fuldt potentiale, ædle, smukke og velproportioneret, med alle evner på plads. Gud skabte et smukt forhold mellem en mand og en kvinde, et herligt venskab i en drømmeverden hvor de kunne leve lykkeligt til deres dages ende.
MEN… Gud gav mennesket en fri vilje og, fra den dag Eva blev fristet til at spise af den forbudne frugt, har vi været vidne til en verden der går mere og mere i stykker. Forhold går i stykker, miljøet er sygt, forskelle mellem racer, nationer, religioner og køn har været skyld i krige, folkedrab, ekstremisme, krænkelser som vi væmmes ved i dag.
Vores verden er en sønderknust verden. Adam og Eva mistede to af deres sønner, den ene flygtede fordi han myrdede sin bror. Når Gud spørger Kain hvor hans bror er – spørger han ”Skal jeg vogte min bror” – Guds svar er: JA!
ADRA i en sønderbrudt verden
Hvis svaret var ja dengang – da tingene gik i stykker – er det endnu mere interessant i dag – vi har ansvar for vores brødre og søstre!
Som en del af Adventistkirken, tror ADRA at vi har ansvar for vores brødre og søstre i vanskelige situationer, det er ikke blot en altruistisk ide – det er vores ansvar som en del af menneskeheden.
ADRA er overbevist om at alle mennesker fortjener at have lige muligheder for at udvikle deres fulde potentiale. Vi har et kristent ansvar for at passe på hinanden. ADRA Sverige er involveret i fortalervirksomhed, menneskerettigheder, sundhed og uddannelsesprojekter.
Til udviklingsprojekter giver ADRA Sverige resurser til vores samarbejdspartnere for at støtte dem i deres lokalsamfund. Projekterne fokuserer på fattigdomsbekæmpelse, sundhed, uddannelse og fortalervirksomhed i områder som HIV og AIDS, kønsperspektiver, ligestilling mellemkønnene og miljøspørgsmål.
Vi kan ikke hele en sønderbrudt verden, men vi kan hele nogle menneskers tilværelse og hjælpe dem til at føle sig som hele mennesker – det er min pligt, det er din pligt – vi er vores broders vogter!