Menu

Hvorfor samles vi på lørdage?

Det første spørgsmål, vi som adventister får, er ofte "hvorfor holder I søndag på lørdag?" Det helt korte svar er, at vi mener at Bibelen fortæller, at det er vigtigt. "Men tager alle andre kristne så fejl?" er nok den næste sætning. De fleste vigtige spørgsmål i livet betinger mere end et enkelt "ja" eller "nej", for at kunne besvares. Læs videre for at se, om du kan se nuancerne....

Hvorfor tæller adventister til 7?

Tallet 7 er i Bibelen brugt som et fuldkomment tal. Altså at “ringen er sluttet”. Hvorfor det lige er 7 vides ikke, men når man i gammel tid skulle angive fuldstændighed, blev 7-tallet ofte benyttet. I Åbenbaringens bog i Bibelen finder vi beskrevet 7 menigheder, syv segl, 7 basuner osv. Vores kirke har også antaget dette med syv i selve navnet, hvor det hedder “Syvendedags”. Dette spejler på vores forståelse af ugens cyklus, der har 7 dage. Adventister er optaget af tallet 7. Vi mener, at Skabelsesfortællingen i Bibelen omtaler en uge på 7 dage, hvor der står, at Gud skabte på 6 dage, og så hvilede han på den 7. dag. Længe før der fandtes jøder (som jo også holder lørdag hellig), opstod således hviledagen som den dag, Gud havde fuldendt skabelsen af jordens indhold. Derfor er den 7. dag som jordens fødselsdag. Til minde om skabelsen og til minde om Gud, som glædede sig over det, han havde skabt. Det sidste han skabte, var mennesket. Så når mennesket vågnede op til en ny dag, var det hviledag. Altså var det Gud der hvilede, og mennesket startede sin uge ved at være sammen med Gud i haven. Sidenhen, da Moses levede, gav Gud igen sin vilje til mennesker, ved de 10 bud. Heri står der også, at den 7. dag er hviledag. Dette blev normativt for jøderne. Jesus og disciplene gik også i synagogen på “sabbatsdagen”, den 7. dag. Og Jesus henviste til, at sabbatsdagen, den 7. dag, blev til for menneskets skyld og ikke omvendt. Dermed gav han anvisning om ikke at ophøje menneskelige traditioner til “gud”, men sørge for at holde ting i rigtigt perspektiv. Uden Gud, uden Jesus, er hviledagen – uanset om det er den 1., 3. eller 7. dag – ikke andet end en hvilken som helst anden dag. Tiden er den samme, indholdet er forskelligt.

Hvordan blev hviledagen til søndag?

I vores dage er helligdagen for mange hverken det ene eller det andet. Det er ugens shoppingdag, fridag, sovedag eller pizza og Netflix dag. Alt sammen fint nok. Men uden den bagvedliggende tanke er hviledagen heller ikke mere. I Danmark fokuserer nogen på fredag, nogen på lørdag, og nogen på søndag. Muslimer har sin specielle dag om fredagen, og fra gammelt tid har Danmark holdt lukket om søndagen.

Søndag som helligdag blev til for mange år siden, da dagen i det gamle Romerrige var “solens dag”. Der var rigtig mange forhold blandet ind i dette, og historien er ikke entydig. Men det er et historisk faktum, at den kirke der var på det tidspunkt, gik sammen med myndighederne om at ændre helligdagen fra den syvende til den første dag. Og da Jesus jo opstod på den første dag i ugen ifølge Bibelen, var det desuden en god dag at vælge.  På denne måde fik de romerske kejsere del i kirkens magt, og kirken på sin side fik anseelse i den verdslige sfære. En god deal vil mange mene. Problemet er bare, at mennesker dermed fravalgte den cyklus, som Gud havde skabt, og flyttede symbolikken fra skabelsen og Guds nærvær, til opstandelsen og solens dag, som mange allerede fejrede i det gamle Romerrige. Man ændrede de 10 bud, til kun at sige “husk på hviledagen”, og ikke “seks dage skal du arbejde, men den syvende dag er sabbat”.

Den katolske kirke, som hævder at føre sin autoritet tilbage lige til apostelen Peter, gik på denne måde sammen med de verdslige myndigheder, og blandede kirkemagt og kejsermagt i, at så mange som muligt kunne “holde hviledag” på den samme dag. De, der tilbad solen eller kejseren kunne så gøre det samme, som dem der tilbad Jesus og ville huske på opstandelsen. Solen og Jesus blev således forbundet i manges tanke, og med et trylleslag blev den personlige tro på en personlig Gud som skaber af solen og alt i verden tilsidesat som umoderne. Men både jøderne og rigtig mange andre ønskede ikke at række hånden ud til de verdslige myndigheder, i jagten efter magt. Den syvende dag blev således opretholdt af mange grupper gennem hele historien, hvor mennesker, der helligholdt andet end solens dag, blev forfulgt. At helligholde den syvende dag er derfor også et symbol på, at man anser Guds autoritet som større end menneskers, og at den jordiske magt er underlagt det, Gud har skabt. Derfor er der også en god portion symbolpolitik i dette. Specielt for dem, der ønsker at holde fast på, hvad de 10 bud beskriver.