Måske skulle vi vise at FIFA’s gule kort er en del af problemet?

Det er vel ikke gået nogens næse forbi, at der bliver snakket rigtig meget om VM i fodbold i Qatar lige nu, men måske endnu mere om alt det rundt om selve fodboldspillet i de 90 minutter (eller måske nærmere 105 minutter) det foregår med 22 mand og en bold. Jeg selv er kæmpe fodbold-fan og jeg ser også kampe fra Qatar – og netop nu har jeg set Frankrig-Australien. Og jeg er mega-glad for at vi snakker om det. At ‘Sportswashing’ er et tema.

Jeg skal i øvrigt med denne lille kommentar ikke på nogen måde argumentere for eller imod om du ser landskampene under VM eller rejser til Qatar. Men hvorfor al den snak om alt det rundt om spillet? Dels fordi fodbold jo er meget mere end selve spillet. Det handler jo om meget mere. Det handler for eksempel om rigtig mange penge. Altså rigtig mange penge for nogle få, knapt så mange eller nærmest ingen for rigtig mange andre. Det er på den baggrund at kontrasterne bliver så vilde og absurde. De reelle håndværkere, der har bygget stadion tjener nok langt fra hvad dem der spiller på stadion tjener. En ting er penge – en anden ting er rettigheder og friheder.

Om vi snakker om anførerbind med regnbue-hjerter og ‘One Love’, budskaber eller pludseligt indførte begrænsninger af Fadølhanernes Frie Flow, eller journalisters oplevelser af hvilke spørgsmål de kan stille eller hvor de kan filme, så har alle dialogerne og snak om boykot, tændte eller slukkede fjernsyn afsløret, trukket gardinet til side i forhold til den her ubehagelige sandhed, som vi alle sammen kender, men som vi alle ønsker at glemme når vi underholdes af top-idræt: Den verden vi lever i er dybt, dybt uretfærdig – og vi er alle sammen rodet dybt ind i det.

Om du kører Hyundai eller Kia, drikker Budweiser eller sodavand fra Coca Cola, investerer på krypto.com, flyver med Qatar Airways, ser TV2 eller DR, spiser på McDonalds, går i Adidas eller Nike tøj og garanteret mange andre forskellige ting, så deltager vi i en eller anden grad i den verdensøkonomi, der er villig til at sætte parentes om menneskerettigheder (også for atleterne der ikke måtte bære et budskab på et anførerbind osv.) Jeg tror det er derfor at der pågår en så stor dialog og diskussion. Vi ved at vi er en del af det og at vi uundgåeligt er lidt hykleriske.

Og de gode nyheder her i det, der lige om lidt skal blive til ‘denne søde juletid’? Vi kan ikke lide det. Vi kan ikke lide den dårlige smag i munden. Vi kan ikke lide at tænke på at vores underholdning og velstand er bygget på andres ulykke og fattigdom. Det er mega-godt at vi ikke kan lide det. For det betyder at vi ikke er ligeglade. At vi håber og ønsker at det ikke skal være sådan.

Det mere bekymrende er, om sporten kan befri sig fra det her. For den lidt mere dystre analyse siger os: der er rigtig mange, mere eller mindre beskidte penge der skabes på baggrund af en eller anden form for grundlæggende uretfærdighed, misbrug og forvrængning af magt eller undertrykkelse på baggrund køn, etnicitet, religion, økonomisk status og/eller seksualitet.

For mine kristne venner, så tror jeg at når Bibelen beskriver at ‘Babylon er faldet’ – at Babylon har vist dens iboende uretfærdighed – så ligner det her et nutidigt eksempel på ‘Babylon’.

Det opløftende håb og kald lyder: Kom ud af ‘Babylon’, deltag ikke i de her dystre realiteter og handlinger og bliv og vær en velsignelse, bliv en del af den positive forandring. Tal op om det – diskuter det og se ikke igennem fingre med det. Accepter at forandringer af den her type ikke kommer uden problemer. Opsummeret i ‘Her kræves der udholdenhed af de Hellige, dem som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus’. (Åb. 14,12)

Borgerrettighedsforkæmperne i USA måtte lide ekstra meget, og der blev slået hårdere ned på dem. Så måske vi skal tage imod det ‘gule kort’? Rosa Parks blev siddende og anholdt på den bus i Montgomery, Alabama – og tog imod det gule kort. Måske vi, og det danske landshold, skulle vise at FIFA’s gule kort er en del af problemet?