Tænk at Jesus tør overlade ansvaret til os! Det rører mig dybt.

“Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses“ (Hebr 11,1)

Hebræerbrevet definerer tro som så fast en tillid, at det bliver en overbevisning, selvom det endnu ikke kan ses. Så når jeg beder min søn om at slå græsset i haven (efter at have instrueret ham) så må jeg vise ham tillid, som vil motivere ham til at løse opgaven. ”Men det kan jeg ikke,” indvender han, og så viser jeg og fortæller ham, hvordan det skal gøres. Til sidst er det hans tur, og jeg overlader ansvaret til ham med en overbevisning om, at der en nydelig slået græsplæne, når han er færdig. Han mærker, at jeg tror på ham, og det hiver det bedste frem i ham.

I tre år underviste og forberedte Jesus disciplene på, at de skulle stå alene med ansvaret for ledelsen af den første kristne kirke. Tænk at Jesus turde overlade ansvaret til en flok selvoptagede, temperamentsfulde og tvivlende unge mennesker. Tænk at Jesus tør overlade ansvaret til os! Det rører mig dybt, når nogen viser mig tillid og tror på mig. Det motiverer og fremelsker ny energi. Jeg ønsker i dag på lignende måde at vise tillid til dem, jeg arbejder sammen med, dem jeg møder, og dem jeg er i menighedsfællesskab med. For jeg har selv oplevet, at det stimulerer de gode sider frem i mig.