"Hvorfor hører du ikke efter" siger din partner til dig.

Nu er jeg mand. Og mænd har ofte øregangen fyldt op med voks. Ens egen mening må være den rigtige. At lytte er noget vi er gode til, – altså til mig selv. At høre ens egen stemme, vokalt eller virtuelt, synes at være en sport mange er beskæftiget med.

Når det kommer til vores forhold til Gud, er vi derimod eksperter i at lytte. Vi lytter i kirken, Vi lytter når vi læser. Vi lytter når vi kører bil og når vi sover. I dagens hede, forveksler vi det at lytte til Gud, med vores passivitet. For selv om vi lytter, er tankerne helt andre steder. Lidt ligesom vi kender det hjemmefra.

Historier om dem som har ligget på operationsbordet hvor narkosen ikke virket, virker som det ultimative skræk scenarie. At ikke kunne få sit budskab over til den anden side. Livet i to dimensioner for en smertefuld stund.

Har du tænkt på hvordan Gud må have det? Han kan ikke vise sig for dig. Han kan ikke fortælle dig så dine øre hører. Han kan ikke bruge dine sanser så du forstår. Og du på din side, kan ikke tale med Gud som du gør derhjemme.

Og dog.

Da Jesus spurgte Peter, »Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?« og Peter svarede »Ja, Herre, du ved, at jeg har dig kær”, var dette en samtale jeg som troende ville give min højre arm for at kunne have med Jesus. Her, i den stille nat, fandt Jesus Peter lydhør og reflekterende. Her, i stilheden og lyset af måske et bål i natten, kunne Jesus endelig komme ind til Peters inderste følelser. Og Peter talte til Jesus, fra sit inderste. Det var dette Jesus ønsket. At Peter kunne tale til ham. At Peter kunne åbne sig – trods af at være en mand.

I min bibel står det at Gud er den samme, fortid, Peters tid, og i dag. Du kan ikke høre Gud. Du kan ikke se ham. Men han taler til dig igennem din samvittighed, igennem det du ser, igennem det du lytter til. Han er mere optaget af at forstå dig og høre om dine glæder og sorger, dine bekymringer og din angst, end hvordan dit arbejde har været i dag.

“Tal til mig”, siger han. Du kan tale til Gud her og nu. Når du taler til ham, stopper himmelen op. Stopper op for at lytte til dig. En skabning der har valgt troens vej, er noget der virkelig fanger interesse i himmelen. Du er uendelig værdifuld for ham, og du er værd at lyttes til! Derfor kan du, som det står skrevet, med frimodighed komme ind der hvor Gud findes! Om Jesus kunne fjerne de fysiske barrierer der er mellem dig og ham ville du se han var ved din side, lyttende til dig.  Guds smerte over ikke at kunne tale direkte med dig, skal snart få sin ende. Når den dag kommer, kan du selv sige til Jesus, “Herre, du ved jeg elsker dig”! Indtil den tid, må troen visualisere at han er ved din side når du taler og lytter til ham.