Menu

Syndfrihed og Jordens sidste generation

Blogindlæg er alene et udtryk for skribentens holdning.

Af: Lehnart Falk

23.04.2020

Nogle kristne mener, at kunne læse i 1 Johs 3:9, at den sidste generation før Kristi Genkomst skal leve syndfrit.

Det første nummer af Adventist World i 2020 bragte et studie af 1 Johs 3:9. Det er en vigtig tekst, da nogle kristne mener i den at kunne læse, at den sidste generation før Kristi Genkomst skal leve syndfrit. Overskriften til artiklen er da også ”Life without sin?”. Lad mig citere teksten og gengive nogle af artiklen tanker.

”Den der er født ind i Guds familie, synder ikke; for han har nu Guds egen natur i sig.”

Forskellige oversættelser gengiver verbet ”at synde” på forskellige måder. Det er fordi verbet i teksten har en vedvarende-nutids-form. Derfor gengiver nogle oversættelser det således: kristne ’fortsætter ikke i synd’, eller ’synder ikke hele tiden/vanemæssigt’. I harmoni med disse oversættelser siger Johannes ikke, at den kristne ikke vil synde, men at den kristne ikke er kontrolleret af Synd. Det er en attraktive oversættelse men mangler måske lidt. Konteksten gør det vidunderligt klart, at der sker noget med os, når Helligånden tager bolig i os.

Gnosticismen påvirkede alt da Johannes skrev. De mente man kunne adskille det åndelige og det fysiske aspekt i os. Således kan man opnå et åndeligt liv der ikke skades af syndig adfærd. Derfor gjorde de krav på fællesskab med Gud men kunne vandre i mørket – der er en metafor for synd (1 Johs 1:6). Det er selvbedrag siger Johannes. De gør krav på at kende Gud, men de ønsker ikke at overholde hans bud (1 Johs 2:4). Nej, siger Johannes, hvis vi gør krav på at være ’i Kristus’, så må vi leve, som han levede (2:6). Vi kan f.eks. ikke hade andre og hævde vi lever i lyset (2:9). Vi skal altså tolke 1 Johs 3:9 i lyset af denne opdeling mellem ånden og kødet, mellem den åndelige oplevelse og kristen opførsel.

Jeg kan så kun konkludere:

1. At der ikke er en undskyldning for synd, betyder således ikke, at den kristne har nået et niveau af syndfri fuldkommenhed, men er et argument imod gnosticismens opfattelse.

2. For Johannes er Kristen fuldkommenhed, at vi har besejret verden i troen på Jesus (1 Johs 5:4). Det vil sige, vi er ikke ’under den ondes kontrol’, men konstant er afhængig af Guds tilgivende nåde.

3. Derfor skriver Johannes (2:1-2): ”Mine kære børn, jeg skriver dette til jer, for at I ikke skal synde. Men hvis I synder, så har vi en, der tager sig af vor sag: Jesus Kristus går i forbøn for os hos Faderen. Ved sin dø påtog han sig straffen for vore synder, ja, ikke blot vore, men hele verdens.”

Kampen imod synden har været den kristnes oplevelse gennem alle tider, det er ikke kun den sidste generations oplevelse lige før Jesus kommer. I troen griber vi det der ligger foran os, og kæmper med os selv for at der ikke skal være noget, der trækker os væk fra Gud. Det sker i forvisningen om, at vi har en ypperstepræst, der nok skal tage vare på vores sag.