Når jeg ”ser ting med andre øjne” er det stadig mine egne øjne jeg bruger, men ser tingene fra et andet perspektiv.

Når jeg ”ser ting med andre øjne” er det stadig mine egne øjne jeg bruger, men ser tingene fra et andet perspektiv. Ofte hænger jeg fast i et billede af folk, som jeg har fået fra tidligere samtaler, eller billeder som jeg har fået videregivet af andre.

I slutningen af april var jeg til et kirkeligt samråd for åndsfrihed, hvor forskellige temaer omkring trosfrihed blev debatteret. Om eftermiddagen havde arrangørerne inviteret tre politikere ind til en paneldebat, hvor vi fik lov til at stille nærgående spørgsmål.

En af paneldeltagerne repræsenterer et parti, der står langt fra mine værdier, men det var en øjenåbner at få et ’personligt’ møde ham. Nu er det svært at tage et eksempel frem om en politiker uden at det skal lyde politisk – kirke og politik hører ikke sammen (ups, var det en politisk udtalelse?) – derfor nævner jeg heller ikke hans navn, men det er min reaktion jeg gerne vil dele med dig.

Jeg havde i mit indre et klart billede af hans holdninger og syn, som jeg mentalt allerede tog afstand fra da jeg først så ham i lokalet. Mine forventninger var derfor små til at høre noget positivt eller noget som tangerer mine holdninger. Men som paneldebatten skred frem og jeg oplevede ’hele pakken’ – ikke kun de skarpe udtalelser medierne citerer, fik jeg en anden sympati for mennesket bag. Til min overraskelse delte vi endda synspunkter.

Mit møde med ham ændrede ikke på mit afstandtagen af hans verdensbillede og mit syn på hans mærkesager, men jeg opdagede et menneske bag navnet, et menneske skabt i Guds billede bag facaden. I interaktionen mellem værten og de andre paneldeltagere var der respekt og lydhørhed. Jeg oplevede kropssprog og ansigtsmimik, der inviterede til samtale og dialog og ikke kun kolde, skarpe udtalelser.

Og hvorfor eksponerer jeg min fordom og uvidenhed om andre? Fordi jeg oplever igen og igen, at det er sådan mange af os møder andre mennesker på – også i menigheden. Vi tror vi ved på forhånd hvad folk mener og siger, og alt for ofte giver vi slet ikke folk en chance før vores mange modargumenter eller mishag vælter ud af munden.

Når jeg ser din himmel, dine fingres værk, 
månen og stjernerne, som du satte der,
hvad er da et menneske, at du husker på det,
et menneskebarn, at du tager dig af det?
Du har gjort det kun lidt ringere end Gud,
med herlighed og ære har du kronet det. (Sl 8,4-6)

Det er ikke kun mig, der er skabt i Guds billede. Det er også hende jeg ikke deler holdninger med eller ham, jeg ikke bryder mig om. Set med andre øjne er de skabt i Guds billede og værd respekt og værdighed og en generøs attitude.