Menu

Så er der dækket bord

Af: René Bidstrup

12.03.2019

Nogle gange tænker vi at livet skal være som et pænt pyntet bord – og vi frustreres når det ligner bordet efter en fest.

Allerede nu har du sikkert et eller flere billeder dannet på nethinden. Hvis ikke, så lav en simpel søgning på Google, på Pinterest eller Instagram. Bryllupsbordet, Julebordet, Påskefrokosten – og alle mulige andre særlige begivenheder foregår rundt om det smukt pyntede bord.

Her findes et hav af flotte, smukke billeder, med servietter foldet på en særlig måde. Hvad vi oftest finder ved dette bord er en meget tydelig orden:

  • Lige linjer
  • Servicen opstillet på række
  • Æstetikken er på plads, med farvesammensætning
  • Dekorationer
  • Detaljeorienteret

Det er så smukt – at vi bliver nødt til at forevige øjeblikket. Så vi tager billedet, inden bordet ødelægges, af børn og andre barnlige sjæle, der sætter sig ved bordet og ikke helt er opdateret på Emma Gad. Det er jo dog her at den vanvittige kortslutning i vores bevidsthed finder sted. Vi dækker jo netop bord for at ordenen skal ødelægges, for at billedet skal krakelere, for at tallerkenerne skal blive beskidte og snavsede, for at læbestiften og fugten fra læberne skal kunne ses på krystalglassene. Bestikket skal ikke blive liggende på snorlige linjer. Den kunstnerisk flot foldede og opstillede serviet skal ikke blive stående oven på tallerkenen. Bordkortet på toppen af glasset, og menuen skrevet på lækkert autentisk papir, skal flyttes til siden, så maden der står skrevet om kan havne på tallerkenen. For mig er det smukkeste bord, ikke bordet før vi sætter os – men nærmere bordet efter vi har rejst os. Når duen er snavset, kaffepletten er tydelig, lyset er brændt halvt ned og den flydende stearin er havnet på dekorationen. Bordet dækkes for at blive ryddet. Børnene spilder – og nok i virkeligheden også ofte de voksne – OG det er helt som det skal være. Formålet er opnået. Måltidet indtages ved bordet. Nogle gange tænker vi at livet skal være som et pænt pyntet bord – og vi frustreres når det ligner bordet efter en fest. Nogle gange tænker vi at Gud kun kan bruge det pænt pyntede – og vi holder os på afstand når vi føler vi har pletter af snavs på duen. Nogle gange tror vi at menigheden skal være et pænt dækket bord – og vi ender med at glemme at sætte os til bords og tage for os af retterne og spise maden der er tilberedt med formålet: Spis.

Jeg tænker at det ville hjælpe os at tænke på, at har Gud dækket et smukt bord med dette formål at vi skal sætte os ved det og tage for os af retterne. Der er sagt Velbekomme og Værsgo’ ! Kniven, gaflerne, servietten, dugen skal tages i brug. Ved det her bord er der plads til alle – og dresskode? Kom, som du er!