Paul var nok mere troende end jeg, hans forliste katolske historie til trods. Han havde ret.

Paul… Hans navn var Paul. Jeg traf ham på en Café i England. En fyr med rygsæk og lidt sjove træk. ”Interessant”, tænkte jeg, og dermed var samtalen i gang.

Mødet mellem en fyr, lidt uden retning i livet, med mig selv, og den retning jeg har valgt, var et lidt underligt match. Men inde i samtalen fandt vi en fælles platform. Han var vokset op som katolik. Hans liv havde ikke taget det forløb han havde tænkt, og nu fortonede tro og liv sig lidt anderledes end i hans ungdom. Men en ting stod indprentet i hans hukommelse. ”Vi er på rejse og kun til låns i livet”, forklarede han, mens han tog en ny runde af sin café Latte.

Det fik mig til at reflektere over, hvordan vi som troende kan være utroligt fraværende i klimadebatten.

Nogle siger, at årsagen til, at det danske valg blev som vi kender det, var, at nogle partier var ude af trit med den dagsorden, som mange i Danmark har for tiden. At værne om den verden vi lever i, synes at optage alle andre end dem, der er på rejse til en anden verden. Skal vi bare lade stå til i den fysiske verden vi lever i? ”Hvorfor skal jeg samle skrald op eller bekæmpe krybskytteri i Afrika, når verdens ulykker måske kunne fremskynde en ny verden”, synes at være en tanke, der sidder godt på kirkebænken.
Men den tanke er ikke i tråd med den historie jeg har fået igennem min tro. Bibelen gør det meget klart, helt fra den tid hvor alt var perfekt, at jeg har et forvaltningsansvar overfor alt det fysiske, jeg er omgivet af. At tage vare på naturen, som skulle give mig liv og brød, og pleje det sociale med andre mennesker, var en opgave, de første mennesker blev overdraget. Det var tydeligvis Guds tanke, at verdens ressourcer skulle forvaltes langsigtet, og ikke udplyndres i egenytte og grådighed; principper, der var helt modsat hvad Jesus lærer os. Som troende mennesker, bør vi være blandt de mest verbale til at fremholde forvaltningsansvar og bæredygtighed.

Paul var nok mere troende end jeg. Hans forliste katolske historie til trods. Han havde ret. Måske skal jeg være lidt mere optaget af, hvad min nabo bekymrer sig om, end de konstruerede tankekonstellationer, som vi i kirken ofte synes er vigtigst.