Menu

Ønsker vi sindelagskontrol i Danmark?

Blogindlæg er alene et udtryk for skribentens holdning.

Af: Lehnart Falk

14.05.2021

Ofte bliver kristne beskyldt for at være intolerante overfor anderledestænkende. Men tiderne minder os om at intolerance er en menneskelig sygdom, der også viser sit syge ansigt i de politiske partiers udtalelser om anderledestænkende. 

Jeg er demokrat, og jeg tror på demokratiet. Jeg vil arbejde for alles rettigheder også dem, der har en anden seksuel, religiøs eller politiske orientering end min. For mig er menneskerettighederne fundamentet i demokratiet, og det er ikke min opgave at dømme eller bedømme andres handlinger eller ideologi. Den endelige dom er Guds, og her på jorden er der en dømmende magt, der skal være adskilt fra den udøvende og den lovgivende magt. Gud har bedt mig elske min næste som mig selv (Mark 12:31) uanset hvem han/hun er, og at behandle ham/hende som jeg selv vil ønske at blive behandlet (Mat 7:12). Jeg vil også gøre alt jeg kan for at påvirke den lovgivende magt, imod det jeg mener er sandt og godt, men jeg må altid huske, at der er visse menneskerettigheder, jeg ikke må røre ved. Hvis jeg gør det, begynder jeg at lege Gud.

Menneskerettighederne er baseret på, at vi alle er skabt ligeværdige og i Guds billede. Som kristen tror jeg desuden, at vi alle er hans børn. Derfor er det også ham, der skal dømme til sidst, og det er overfor ham, hver enkelt skal stå til regnskab til sidst. Men i kriser sker der ofte noget med rettigheder. Faktisk findes der ikke ét eneste land i Europa, der ikke har en debat om, hvorvidt Corona tiltagene har været lovlige eller er ude af proportioner (KD 2. december 2020, s. 5).

Forskeren Arzoo Rafigi fortæller til Kristeligt Dagblad (KD 2. december 2020, s. 10), at hun i sit ph.d. studie ved Aarhus universitet spørger, ”om man hellere vil have sine egne religiøse ledere end demokratisk valgte politikere til at styre ens land. Det er der ikke støtte til herhjemme, hverken blandt muslimer eller kristne.” Jeg vil være have svaret på samme måde, hvis jeg blev spurgt. Måske fordi jeg erkender, hvor nemt det vil være for mine ledere at agere Gud og glemmer andres rettigheder. Åbenbart en svaghed nogle politiske partier lider af, eller måske er det selverkendelsen, der er noget galt med. Nogle mener man kan være abortmodstander og samtidig demokrat. Selvfølgelig mener jeg, at kvinder har retten over deres egen krop, men hvem taler barnets sag. Hvem kæmper for barnets rettigheder? Så længe vi lever her på jorden vil der være konflikter mellem det ideelle og det mulige, og der må være kompromisser, og så må Gud dømme os til sidst. Sådan er livet. Men noget jeg opponer imod er at få at vide at fordi jeg er kristen, så er der ikke plads til mig og min indflydelse på det danske samfund. Nogle politikere ønsker tilsyneladende at indføre en form for sindelagskontrol, så man kun tænker ensrettet. Jeg opponerer imod at blive sat i bås med ”mørke udemokratiske kræfter” af andre skribenter i dagens debat (KD 3. 12. 2020, s, 4). Jeg vil selvfølgelig give dem ret til deres meninger, og kan kun håbe på lidt selverkendelse så de lader mig have ret til mine meninger.

Gud har skabt os alle forskellige, og denne forskellighed skal vi værne om!