Følelsen af frygt sniger sig på. "Hvordan skal jeg kunne klare dagens udfordringer, kører i ring i mit hoved. Hvordan kan jeg klare det alene?
Efter en nat med drømme, vågner jeg med et op til en ny dag. Et par sekunder ligger jeg der for at fornemme at en ny dag er ved at snige sig ind på mig. Tanken på at jeg også denne dag er meget alene med dages gøremål får mig til at vurdere om jeg skal fortsætte min drømmetilværelse. Men det er nok en dårlig undskyldning, så jeg skynder mig op af sengen og i gang med dagens efterhånden forudsigelige rutiner.
Jeg ved man siger “en dag af gangen”, og Jesu ord om at “ikke bekymre sig om morgendagen, for hver dag har nok med sig selv” har jeg læse mange gange. Men i dag fandt disse ord hjem til mig på en speciel måde som jeg ikke altid oplever. Og det skyldes sikkert at jeg akkurat i dag, ikke kan se ud over denne ene dag. Al den hjælp og støtte som jeg har fået fra andre i de udfordringer jeg har, og som Gud i sin godhed har givet mig, holder mig ofte oppe i overlevelsestilstand. Men nu er også dette sat i bero. Den hjælp som ofte har forhindret mig at se tro jeg bliver skør, hvor jeg får følelsen af at falde ud for klippen, er med et snuptag revet væk.
Følelsen af frygt sniger sig på. “Hvordan skal jeg kunne klare dagens udfordringer, kører i ring i mit hoved. Hvordan kan jeg klare det alene?
Men så kommer den der indre stemme til mig “husk du er ikke alene!” I et øjeblik ser jeg det. Den Gud som jeg stolede på i første omgang, er der fremdeles. Han er slet ikke væk! Og siden det står skrevet at han er den som skaber mit indre, kan han sikkert også skabe en rimelig ok dag ud af den uoverskuelighed jeg føler.
I min egen daglige bekymring, finder jeg ofte trøst i billedet af Jesus der sover i båden mens det stormer rundt. Sovende, fordi hans fuldkomnde fred var med ham i stormen. Han stolede så meget på Faderen – Gud der er større end alt i tilværelsen – så søvnen syntes naturlig selv midt i stormen.
Det tog mig nogle dage at forstå dette. At dette også kunne virke for mig. Selv om jeg kan vågne op i frygt for hvad dagen vil bringe af uforudsete små katastrofer, så ved jeg, at jeg kan stole helt på at Gud ser til min tilværelse. At søge Gud hver morgen, bringer mit sind til ro, i vissheden om at Han er tilstrækkelig for mig i dagen der ligger foran.
Opmuntret af tanken på en Gud elsker mig og er med mig i mit lille liv, giver mig nye kræfter til at svinge mig ud af sengen, for at tage de første skridt ind i en ny dag – sammen med Gud.
