Af: Lehnart Falk
19.08.2020
Jeg vil gerne være følger af ham der giver liv og liv i overflod. Vil du ikke?
Har du været vred for nylig? I dag er det svært at følge nyhederne eller at scrolle ned under en udtalelse på de sociale medier, uden at blive bombarderet med udtalelser fra vrede mennesker. Det er der selvfølgelig en årsag til. Des mere vrede, des flere klik fra læserne, og des mere bliver det delt. Derfor vokser det onde som i en vredes spiral, hvor man ofte ender med kaldenavne, hånlige udtalelser ja endog trusler. Sådan indskrænkes vores verden, medens vi lytter til ekkoet af vores egen vrede, der yderligere forstærker forargelse over andre. Desværre må kirken tage højde for dette, hvorfor den ofte ikke tør tillade kommentarer eller at meninger bliver udtrykt. Endda menighedens medlemmers meninger. Det onde ødelægger vækst.
Mon der findes nogen derude, som kan opfinde et system, der trækkes os den anden vej, så verden bliver et bedre sted at leve i?
Jesus siger: Tyven (ødelæggeren) kommer for at stjæle og slagte og ødelægge. Men jeg er kommet for at I skal have liv, og have liv i overflod. (Johs 10:10) Alle der ikke bygger andre op, er som tyve, røvere og ødelæggere uanset deres teologiske ståsted!
Jeg vil gerne være følger af ham der giver liv og liv i overflod. Vil du ikke?
Jeg er for liv til den ufødte, den nyfødte, børn, teenagere, unge, voksne, seniorer og gamle. Ikke bare et liv, hvor man kun lige overlever. Et liv som er en evig kamp fysisk, psykisk, åndeligt eller socialt, men et liv hvor man udvikles og vokser, fordi man kan dele meninger, og holdninger uden at blive fordømt eller udstødt. Man bliver hjulpet, trøstet og båret når det er nødvendigt. Jeg vil gerne være som den Gud jeg tror på, der mildt tager mig ved hånden, når jeg er på afveje, og vise mig vejen hjem igen. Det gør han på trods af mig og mine meninger, fordi han mærkelig nok finder mig elskelig og værdifuld.
Jeg vil selv kæmpe for liv, ikke ved at være vred eller bedre vidende, men ved at tænde lyset og sprede håb og helbredelse. Jesus hjælp mig så jeg ikke udvikler et tunnelsyn på andre, så jeg ikke deler verden op i venner og fjender – ligestillede og de andre. Lad håbet give mig vinger, så jeg bliver i stand til at lytte og lære, når jeg går ved siden af min næste, uanset hvor han/hun er. Du min næste, må jeg introducere dig til vejen sandheden og livet? (Johs 14:6) Han er fantastisk positiv også overfor dig!
Når jeg promoverer livet, så ved jeg, det begynder her og nu! Jeg ønsker også for dig at det gode liv begynder her og nu men samtidig også er begyndelsen på et liv i overflod, som kommer. Vil du følges med mig. Du kan sikkert lære mig meget. For jeg ved godt at jeg ikke altid er en god forsvarer for det gode liv. Desværre falder jeg nogle gange i fælden med at give flot indpakkede patent eller floskelsvar på dine spørgsmål, kun for derved at demonstrere, at du ikke betyder ret meget for mig. Tag venligst imod min undskyldning, jeg har også meget at lære endnu. Kom lad os leve sammen med livets fader.
Syvende Dags Adventistkirken
Concordiavej 16 C
2850 Nærum
+45 4558 7777
CVR: 11924913
Konto: 0890 1069302
Webmaster: Jan-Gunnar Wold
Velkommen til den officielle hjemmeside for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark. Vi er en verdensomspændende protestantisk frikirke med over 20 mio. medlemmer. Vores lokale menigheder er spredt rundt i hele landet. Adventistkirken er et fællesskab, der deler troen på Jesus Kristus. Vi er optaget af at følge Bibelen som vejleder igennem livet og har valgt at helligholde lørdag som hviledag på samme måde, som Jesus gjorde. Vi opfordrer alle til at tilbede Gud sammen med os på den 7. dag, – lørdag, en festdag for verdens tilblivelse, da Gud skabte.
Vi håber, at du kommer til at lære os og det vi står for lidt bedre at kende ved at kigge rundt på vores sider.
Her kan du tilmelde dig vores nyhedsbrev, og få masser af information og ny viden.
Tilmeld nyhedsbrev
Betal med kort for kurser og arrangementer
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |