Klippet blev bragt i DR1 for at vise, hvordan QAnon bevægelsen efter Trumps nederlag efterlader en flok oprigtigt fortvivlede mennesker, der i lang tid havde set ham som en åbenbaring af den sejrende messias, der skulle kvæle den kommunistiske venstrefløj, som i ledtog med djævelen var ude efter at knuse både USA og den amerikanske sjæl.

Den amerikanske tradition for konspirationer er ikke lige så stærk i Danmark, hvor vi oftest har hovedrysten til overs for sådanne ytringer. Men hvad var det egentlig, der skete? Millioner af mennesker troede oprigtigt på et messiasøjeblik, hvor djævelen ville ødelægge livet for dem, som ikke indså faren, og man ventede på “den store rystelse og efterfølgende en åbenbaring af den politiske messias”.

“De er rablende skøre,” siger vi måske. Men stands op et øjeblik og tænk. Som troende kristne kan vi sagtens finde paralleller. Du har sikkert set manden på gaden med skiltet: “Dommedag er nær”. Som kristne venter vi på Jesus, en ny verden og alle tings nye begyndelse. Det kan for mange ligne QAnon bevægelsen. I 1844 sad en gruppe mennesker og ventede på Herrens komme. De solgte deres ejendom og gjorde regnestykket op. Kun for at blive dybt skuffede, da den påståede begivenhed ikke indtraf.

I vores eget land er der mange, der udbreder sig om tidens tegn i alle mulige begivenheder. Endetidsprofetier, identificering af falsk lære, den virkelige mening med de politiske og religiøse begivenheder, pavens gøren og laden, den økumeniske bevægelses ageren og menighedens omfavnelse af alt, man anser som farligt eller ikke kan lide. På samme måde som i QAnon er det ofte nogle få, der har den store indsigt, og disse få har så en trofast tilhængerskare, hvor begejstringen er proportional med den frygt og bæven, der skabes hos tilhørerne. Flammende budskaber spredes på de sociale medier og i grupper. Fascinationen for dem, der formår at tolke tegn i tiden, kan give en følelse af at være med i noget stort, at være udvalgt. Rent psykologisk er det de samme mekanismer, der gør sig gældende i QAnon, 1844 og mange andre “forudsigelsesbevægelser”.

Det er rigtigt, at vi venter. På Jesus. På Guds rige. På denne verdens endeligt. Jesus omtalte også “tegn i tiden”. Men Jesus ansporede aldrig til massehysteri og til kollektivt at følge nogle få med en speciel indsigt. Han talte til det enkelte menneske. At man i sit hjerte skulle være klar til at møde Gud. Han sagde både “det er ikke enden endnu” – og “se til at ingen fører jer vild”. Jesus åbenbarede ingen nøjagtige tidsangivelser. Måske fordi han ønskede, at vi skulle være mere optaget af at give et glas vand til den, som tørster, end at satse hele tilværelsen på at se det næste træk på universets skakbræt. Det kan være en svær balance, og man må træde varsomt. Det er ikke et enten eller, men en reflektion over Jesu budskab, min egen hengivenhed til Jesus og at hvile i tanken om, at fremtidens konflikter har nok i sin egen plage.

Advarsler til ikke-troende om endetidens begivenheder falder ofte til jorden som uforståelig tale. Jesus viste os den mest effektive måde at advare andre på. Det handler allermest om dit liv, dine værdier og holdninger. Din hengivenhed til Jesus. Din længsel efter, at Guds rige skal manifestere sig ved  Jesu komme. Der er ingen bedre advarsel end dit personlige vidnesbyrd om din kærlighed til Jesus og dine medmennesker!

“Help us Trump”, tryglede den amerikanske kvinde efter den store skuffelse. Lad os satse på at være mindre fascineret af dem, der mener at kunne fortolke alle verdens begivenheder, og mere fascineret af en stille vandring med Gud. Så kan vi rette os op og løfte hovedet – ”for jeres forløsning nærmer sig” (Luk 21,28).