Troen kan være svær at bevare, når man har oplevet en meningsløs og alt for tidlig død eller smerte.

Jeg hører af og til mennesker sige, at de ikke kan tro på Gud med al den ondskab der findes i verden. Der er to måder at reagere på ovennævnte udtalelse. Den menneskelige og den teologiske måde. Den menneskelige må altid komme først, også selv om vi ofte vil forsvare Gud. Glem ikke hvor galt afsted Eva kom, da hun ville forsvare Gud. Sandheden og Gud skal nok overleve, også selv om du ikke griber ind. Men det er ikke sikkert, at det mennesket du taler med overlever, hvis du ikke griber ind og demonstrerer kærligheden fra Gud.

Min teologiske respons begynder med et spørgsmål: Vil du afvise en 1000 kr. seddel, bare fordi der findes falske 1000 kr. sedler? Hvis ikke hvorfor så afvise en ægte kærlig Gud, fordi der findes ondskab?

Vi er nødt til at tage bibelen på dens egne præmisser og den fortæller os at der er en kærlig Gud, og at han har en ond modstander – djævelen eller Satan. Svaret er så typisk, men ”Gud tillader ondskaben. Hvordan kan han se på den?” Jeg svarer, ”Ja, og han lider og græder med os!”

”Hvorfor standser han den ikke?” Og jeg svarer: ”Hvis jeg gik rundt og sagde at den danske Dronning var en tyran. Og hun så standsede mig ved at lukke mig inde eller slå mig ihjel, ville hun så ikke bare bekræfte, min påstand om at hun er en tyran? På samme måde er Gud nødt til at følge nogle spilleregler, som begrænser ham i forhindre ondskaben. Det er derfor, jeg tror og håber på, at Gud en dag vil komme og oprette retfærdighedens og kærlighedens rige her på jorden. Indtil da lider jeg sammen med dig og med Gud.”