Bibelen fortæller os, at Djævelen eller det Onde forsøger at omklamre alle mennesker – ikke i Ondskab, men i troløshed mod Gud.

Af og til deltager jeg i et fælles-kirkeligt præsteforum. Det er både hyggeligt og givende.
Nu vil mange sikkert mene, at der er mange kirker, hvor alle har sine særheder, og hvor Folkekirken udmærker sig i, også at være en dansk kulturinstitution. Det kan der være noget om.

Når vi således samles i et fælles-kirkeligt forum, er der en tanke der ofte gør sig gældende hos os mig: Troen på Gud har trange vilkår i Danmark. I dag vælger Hr og Fru Danmark en personlig tro på hylden, ligesom man vælger bamser i Tivoli. Men de aller fleste fravælger en tro på en Gud.
Dette har stået på i mange år, med den følge at almindelige mennesker ikke længere har et religiøst sprog. De forstår simpelthen ikke, når kristne omtaler forhold som Gud, retfærdiggørelse, frelse eller himmel. Denne udfordring blev faktisk forudset af Jesus selv, da han udtaler ”gad vide om jeg finder nogen troende til sidst”.

Bibelen fortæller om ”dommedag”. Måske en dag hvor vi mennesker i yderste konsekvens har formået at ødelægge vores planet. Og Bibelen fortæller også, at Djævelen eller det Onde forsøger at omklamre alle mennesker – ikke i Ondskab, men i troløshed mod Gud. At fastholde en tro på en personlig Gud har svære vilkår. Men såfremt vi ikke skal ryge med i verdens undergang – om det sker når vi lever eller sidenhen – så er troen på en personlig og kærlig Gud altafgørende!
I kirken øver vi os i at fastholde denne gode Tro. Ved at tilbede Gud sammen med andre, er det nemmere at bevare den tro som Jesus omtaler, der vil blive en mangelvare. Ser vi dig i kirken på et tidspunkt ?