Hemsedalen, Norge

Adresse: Skiheisevegen 1, 3560 Hemsedal, Norge
Hemsedal er en af de bedste skiferiedestinationer i Norden – blandt andet byder den på udfordringer for både begynderen og den øvede skiløber, mens også langrendsskiløberen kan få udfordringer under sin skiferie i Hemsedal. Ikke blot udfordringerne er gode – ventetiden på at komme op på pisterne igen er også minimale i kraft af, at man har 4 ekspresstolelifter. Når man tager på skiferie i Hemsedal har man yderligere mulighed for at køre på pisterne tirsdag-fredag kl. 17:30-21:00. I perioden februar til april er der også mulighed for at stå på ski mellem kl. 8 og 9 om morgenen. Det er ikke uden grund, at Hemsedal bliver kaldt De Skandinaviske Alper. Og det er heller ikke uden grund, at området er et af Skandinaviens mest populære skisportssteder. Med sin nordlige og høje beliggenhed er Hemsedal et snerigt og snesikkert område med en lang sæson. Allerede fra den 11. november kan man stå på ski i 625-1.920 meters højde. Og området er også let tilgængeligt i bil, det ligger midt mellem Norges to største byer, Oslo og Bergen.

Hent kørselsvejledning

Tilbage


Find vores kirker og afdelinger