Lyt til dagens bedeugelæsning

18bedeuge4a

af Hans Johann Heinz, Th.D

Hvad kommer efter retfærdiggørelse?

Tro alene retfærdiggør, men den forbliver ikke alene

Efter Luther den 18. april 1521 frimodigt havde afgivet sit vidnesbyrd for kejseren, fyrsterne og teologerne og nægtet at tilbagekalde sine standpunkter, råbte kejserens spanske følge: ”I ilden med ham!“ Luther slog ud med armene og råbte: ”Jeg har været igennem den, jeg har været igennem den.“

Retfærdiggørelse ved tro i praksis

“Se, noget nyt er blevet til!“ 

(2 Kor 5,17).

Denne dramatiske scene fra reformationshistorien illustrerer levende, hvad retfærdiggørelse ved tro indebærer.  Luther stod fast vel vidende, at han derved afskrev sig muligheden for frifindelse, men ved Guds domstol kan vi takket være Kristus stå fast i visheden om frifindelse. Ved tro er der ingen fordømmelse. Vi går ”fra døden til livet“ (Joh 5,24).

Men der er stor forskel på menneskers dom og Guds dom. En menneskelig dommer kan kun frifinde, men en guddommelig dommer kan skabe på ny. Når Gud frifinder, genskaber han os som åndelige individer. Den troende bliver det, som han allerede er! Retfærdiggjorte lever vi retfærdigt. Det var, hvad ”retfærdiggørelse i sin fulde betydning“1 betød for Luther.

I dag taler vi om ”retfærdiggørelse“ (syndernes forladelse) og ”helliggørelse“ (sejr over synden). Ellen White siger, at det kristne liv er et liv i “tro, sejr og glæde i Gud.“2 På mirakuløs vis begynder et helt nyt liv.3

Ved tro holder vi fast ved Jesus og tager borgerskab i Guds rige. Kristus og Helligånden vækker os til en sprudlende og dynamisk åndelig tilværelse. Dette liv er frugten af – og et vidnesbyrd om – frelsens gave. 

Vi lever til Guds ære og andres gavn, for som reformatoren siger det: Tro er ”et guddommeligt værk i os, der forvandler os og genføder os på ny af Gud“ (Joh 1,13).

Troen ”dræber ved Helligånden den gamle Adam og forvandler hjerte, mod, intellekt og kraft. Der er noget levende, virksomt, aktivt og kraftfyldt ved troen, der gør det umuligt ikke hele tiden at gøre godt. Ej heller stiller troen spørgsmålstegn ved, om gode gerninger hører med. Allerede inden spørgsmålet er stillet, er troen i fuld gang og fortsætter ufortrødent.“4

18bedeuge4b

Et liv til Guds ære

“Også vi skal leve et nyt liv“
(Rom 6,4).

Nok er det nye liv en naturlig følge af frelse modtaget i tro, men det er også en nødvendighed, hvis det kristne liv overhovedet skal være troværdigt. Gud sigter i frelsen ikke kun på tilgivelse, men også på forvandling.

I samme øjeblik, som vi tror på Jesus, står vi retfærdige over for Gud, men at leve retfærdigt er en proces, som fortsætter livet ud. Denne proces begynder, når Kristus får herredømmet i den troendes liv. Den markerer, som Luther udtrykker det, ”begyndelsen på et nyt skaberværk.“5 Når de troende er blevet kendt retfærdige, påbegynder Kristus ved Helligånden et gudfrygtigt liv i dem, dag for dag og time for time.

Gud er som ”den gode samaritaner“, der reddede manden, der var faldet blandt røvere og lå såret på vejen til Jeriko. 

Ligesom samaritaneren ikke tøvede et øjeblik med at hjælpe en jøde, sådan tøver Gud heller ikke et øjeblik med at elske dem, som befinder sig langt borte fra ham (Rom 5,8).  

Guds hensigt er at frelse dem (vers 10). Og ligesom samaritaneren gjorde alt for den sårede og betalte for plejen, sådan har ”Gud i Kristus“ ”gjort og betalt“ alt, så vi kan blive forligt med ham og fornyet i ham (se 2 Kor 5,17.19.21).

Men ligesom sår er længe om at hele, sådan er det også med syndere, der kommer til Gud. De må vokse (2 Pet 3,18). Selv med syndsforladelse og et nyt liv, er synden der til stadighed – i og omkring synderen. (1 Joh 5,19; Rom 7,17).

Takket være Helligånden er synd ikke længere herre i den kristnes liv. Synden er blevet tøjlet (Gal 5,16). Ikke desto mindre slipper den troende ikke for at kæmpe med synden (vers 13). Vi er kaldet til at sejre og kan trøste os ved, at Guds tilgivelse ikke bare er en engangsforestilling, men hele tiden tilbydes den, der angrer (1 Joh 2,1 og Hebr 7,25).

Luther beskrev levende spændingsfeltet mellem det at stå retfærdig for Gud og samtidigt kæmpe med synd i verden. I helliggørelsesprocessen er væksten progressiv, men fuldendes først, når den ”elskede dommedag“ bryder frem. "Dette liv handler ikke om at være from, men om at blive from, ikke om at være rask, men om at blive rask, ikke om at være, men om at blive, ikke om hvile, men om bevægelse. Det er ikke målet, men rejsen, der er vigtig.“6 Det er Guds vilje, at vi "helliggøres dag for dag.“7

Lignende tanker findes hos Ellen White: Helliggørelse er ”frugten af livsvarig lydighed“. Kampen med synd er et ”dagligt arbejde“, men troen ”sejrer“, selvom kampen fortsætter, så længe vi lever her på jorden.8

Kærlighed i handling

”Tro, virksom i kærlighed“
(Gal 5,6).

Retfærdighed og det nye liv er kun vores ved tro på Kristus. Ifølge Paulus er troen kendetegnet ved kærlighed og kærlighed kendetegnet ved handling.  Man kan illustrere retfærdiggørelsens og helliggørelsens gave til den som tror på følgende måde: En far giver sin søn en 1.000 kr. seddel, men det er ikke meningen, at sønnen skal beholde pengene selv. Han skal veksle sedlen til mindre sedler, så også andre kan få glæde af gaven. Sådan er helliggørelse. Eller som Luther udtrykker det: ”I taknemmelighed til en far, der overøser mig med sine uvurderlige rigdomme, skulle jeg så ikke frivilligt med glæde og af hele mit hjerte være ivrig efter at gøre alt, hvad jeg véd behager ham, og som er godt i hans øjne? Ligesom Kristus har givet sig selv til mig, giver jeg da mig selv som en slags Kristus til min næste. Og jeg vil intet gøre her i livet uden det, som er nødvendigt, fordelagtigt og til gavn for min nabo, da jeg jo ved, at troen er velsignet med en overflod af alt godt i Kristus.“9


1) Paul Althaus, Die Theologie Martin Luthers (Gütersloh: Gütersloher Verlag, 1975), p. 205.

2) Ellen White, Mod en bedre fremtid (Dansk Bogforlag, 2012), s. 384.

3) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2006), vol. 39/I, p. 98.

4) Citat fra Heinrich Bornkamm, Luthers Vorreden zur Bibel (Frankfurt am Main: Insel Verlag, 1983), p. 182.

5) Luther, p. 83.

6) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2003), vol. 7, p. 337.

7) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2006), vol. 40/II, p. 355.

8) Ellen White, Mesterens efterfølgere (Dansk Bogforlag, 1964) s. 295; Ellen White, Budskaber til de unge (Dansk Bogforlag, 1940), s. 60; Ellen White, Mod en bedre fremtid, (Dansk Bogforlag, 2012), s. 379.

9) First Principles of the Reformation or The 95 Theses and the Three Primary Works of Dr. Martin Luther, ed. Henry Wace and C. A. Buchheim (London: John Murray, 1883), p. 127.


Tænk over og tal sammen

1. Hvilken gave får vi af Gud ved hhv. retfærdiggørelse og helliggørelse?

2. Hvordan hænger helliggørelse og syndfrihed sammen?

3. Hvordan viser helliggørelse sig i den kristnes liv?

4. Tal om følgende udsagn: Helliggørelse frelser ikke, men er et nødvendigt vidnesbyrd om frelsen.

 



Find vores kirker og afdelinger