Lyt til dagens bedeugelæsning

18bedeuge2a

af Hans Johann Heinz, Th. D.

Philipp Melanchthon, Martin Luthers fredselskende og diplomatiske medreformator, blev af venner spurgt, hvorfor han var Luther så hengiven i betragtning af hans genstridige, dominerende og uforskammede væremåde. Melanchthon, der jo selv var en af reformationens lærde mænd, svarede enkelt og kortfattet: “Han har lært mig evangeliet.“

Takket være Luther og reformationen blev ”evangeliet“ igen omdrejningspunkt for den kristne tro. 

Ifølge Paulus er evangeliet netop det budskab, hvorved “Guds kraft“ bliver “til frelse for enhver, som tror”
(Rom 1,16)

Paulus benytter her fem væsentlige begreber: Evangelium, Guds kraft, Frelse, Til alle og Ved tro på Kristus.

Evangelium

Ordet ”evangelium“ betyder ”gode nyheder“, ”glædeligt budskab“ eller ”sejrsbudskab“. Det er Guds evangelium (Rom 1,1), for det udspringer hos Gud og omhandler Gud. Men det er også Kristi evangelium (Rom 15,19): budskabet om, hvordan Jesus af Nazaret, den guddommelige Messias, forsonede verden med sig selv på korset, hvordan han besejrede døden og nu på vegne af sit folk, der endnu lever og lider i denne verden, formidler forbindelsen til Gud. Det er budskabet om, at han i fremtiden vil vende tilbage og fuldføre arbejdet. Evangeliet trøster os med løftet om, at vi ikke for evigt skal leve som frelste i en fortabt verden, for en dag vil han vende tilbage og forvandle hele verden. Evangeliet er løsningen af vores grundlæggende problem: ”Evangeliet er det eneste lægemiddel mod jordens synd
og elendighed.“1

Guds kraft

Fordi evangeliet er Guds ord, har det kraft til at skabe. Menneskelige ord skaber ikke andet end lyd, men når Gud italesætter evangeliet, formidles frelsen til enhver, som tror.

Frelse

Frelsen er ikke frugten af filosofiske spekulationer, læresætninger eller boglig visdom. Vi kan ikke ved hjælp af argumenter løfte byrden af skyld eller forlænge vores flygtige liv. Det kan kun Gud ved guddommelig indgriben og frifindelse. Luther kaldte det ”admirabile commercium“2 – ”vidunderlige bytte“.

Ved korset byttede “Gud … i Kristus“ (2 Kor 5,19) plads med verden. Han påtog sig den dom, som var tiltænkt synderen: ”Dommeren blev dømt i vores sted.“3 Han tog vores straf og gav os sin retfærdighed (2 Kor 5,21). Han blev magtesløs, så vi kunne få hans styrke (2 Kor 12,9). Han blev fattig, så vi kunne være rige (2 Kor 8,9). Han byttede herlighed ud med elendighed og glæde ud med lidelse. Han ”gav afkald“ (Fil 2,7), så vi kunne få ”alt“, selvom vi ”intet har“ (2 Kor 6,10).4 

Til alle

Evangeliets under er ikke tiltænkt særligt udvalgte nationer, specifikke samfundslag eller et bestemt køn. Evangeliet er til alle. Gennem sin Damaskus erfaring blev Paulus, der hidtil havde brystet sig af sin jødiske herkomst og farisæiske selvretfærdighed (Fil 3,4-6), ét med sine medkristne, hvoraf mange var af ikke-jødisk herkomst. De blev hans “glæde og … sejrskrans“ (Fil 4,1). Ved Kristi lidelse og død for alle (1 Tim 2,6) udviskedes alle nationale, sociale og kønsspecifikke klassificeringer for Paulus (Gal 3,26-28). 

Evangeliet nedbryder alle grænser og skaber et overstatsligt fællesskab. Uanset oprindelse, uddannelse og livserfaring er vi alle en del af Guds familie: ”familia Dei“.  

”Kristus nedbryder skel, hindrende nationale fordomme og lærer os at elske alle mennesker.“5 Og vigtigst af alt: alle mennesker bliver Guds børn. Forbindelsen genoprettes altså ikke kun ”på det horisontale plan“, men også ”på det vertikale plan“, for ved sin død genopretter Jesus forbindelsen til Gud. Hvordan?

Ved tro på Kristus

Ifølge Paulus er tro hverken gætværk eller formodninger og handler ikke om at tilslutte sig bestemte synspunkter. I Det Gamle Testamente betyder tro, at ”holde godt fast ved, gribe fat om, være trofast.“6 I Det Nye Testamente betyder tro ”tillid“ og ”troskab“. 

Frelsen – tilgivelse, Guds accept samt et helt nyt liv nu og i evigheden – er vores, når vi i tillid til Kristus holder fast ved hans løfte om frelse og forbliver trofaste lige til det sidste. 

Det, der frelser ”den ugudelige“, synderen, er ikke religiøse bedrifter (”gerninger“), men tillid til den Gud, som erklærer os retfærdig i Kristus (Rom 4,5). Retfærdiggørelse, at blive erklæret retfærdig ved Guds domstol, sker ved tro alene uafhængigt af lovgerninger (Gal 2,16).

Kirken mente, at den gennem århundrederne havde værnet om evangeliet og været dets trofaste fortolker. Men mange, som hævdede at forstå Paulus, overså selve kernen i hans budskab. En tilsyneladende ”harmløs retfærdiggørelse ved gerninger“7 havde overtaget kristendommen og erstattet den nåde ved tro, som apostlene forkyndte, med en raffineret gerningsreligion. Ideer udefra: synagogens lovlære, de græske dyder og romersk retsopfattelse havde erstattet synderens frifindelse ved nåde med et ufravigeligt ”slid“8 uden sikkerhed for, hvornår han derved havde gjort sig fortjent til frelsen. Nogle få opponerede, men enten var de ikke selv helt afklarede omkring emnet, eller også blev de slet og ret ignoreret.

Endelig, i det 16. århundrede, genopdagede reformatorerne apostlenes budskab. Der kom igen fokus på Paulus’ ord: ”Den retfærdige skal leve af tro“ (Rom 1,17), og det stod igen klart for kristenheden, at ”det eneste kristne kan prale af er Jesus Kristus alene.“ 9


 

1) Ellen White, Vejen til et bedre liv (Dansk Bogforlag, 2013), s. 82.

2) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2003), vol. 7, p. 25.

3) Karl Barth, Church Dogmatics (Edinburgh: T&T Clark, 2009), Vol. IV.1, p. 211.

4) Horst Pöhlmann, Abriss der Dogmatik (Gütersloh: Gütersloher Verlag, 1975), p. 185.

5) Ellen White, Jesu liv (Dansk Bogforlag, 2013), s. 722.

6) Rolf Luther, Neutestamentliches Wörterbuch (Hamburg: Furche Verlag, 1963), p. 95.

7) Barth, p. 523.

8) Tertullian, De poenitentia 6.

9) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2004), vol. 13, p. 570.


Tænk over og tal sammen

1. Hvordan har evangeliet forvandlet dit liv? Hvad betyder evangeliet for dig?

2. Hvordan synliggør vi over for vores sekulære venner og bekendte, at evangeliet også er relevant for dem?

3. Hvad gør ”retfærdiggørelse ved tro alene“ for vores sjælefred?

4. Hvad er det ved evangeliet, der kan overbevise unge såvel som gamle om, at det kristne budskab er væsentligt?

 



Find vores kirker og afdelinger