Lyt til dagens bedeugelæsning

18bedeuge5a

af Hans Johann Heinz, Th.D

Vores handlinger afspejler, hvem vi er

Formalisme og ritualer

På tærsklen til reformationen var den kristne verden kendetegnet ved en blomstrende og livskraftig religiøsitet. Langt de fleste var aktive kirkegængere og bestræbte sig på at leve et fromt liv. Men deres opfattelse af, hvad fromhed indebærer, var ganske mangelfuld. Den katolske kirkes egne historikere medgiver, at den tids ”bøn, liv og lære var langt fra Bibelens og apostlenes ideal.“1

Det religiøse liv var præget af formalisme og ritualer. I Köln holdt man eksempelvis i hundredevis af messer hver eneste dag, men alle på latin. Hverken andagt eller undervisning foregik på et sprog, som folk kunne forstå. For at sikre sig finansielt og åndeligt valgte mange klosterlivet. Af Tysklands dengang 20 millioner indbyggere tilhørte omtrent 1,5 millioner præste- eller munkestanden. Man frarådede de troende selv at læse Bibelen, og opmuntrede dem til i stedet at begive sig ud på vanskelige pilgrimsrejser. F.eks.  kunne man besøge ”Kristi hellige klædning“ i Trier, Tyskland eller en af de utallige relikviesamlinger. Kejser Frederik den Vise af Sachsen, der regerede i den egn, hvor Luther boede, kunne prale af en samling på over 19.000 relikvier,2 bl.a. ”hø fra Jesu krybbe“, ”en kvist fra den brændende busk“ og ”mælkedråber fra moder Maria“. Der blev på intet tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved ægtheden af de udstillede genstande.

18bedeuge5b

Kampen om afladsbrevene

Jesu krav om ”gode gerninger“ (Matt 5,16) blev fremstillet på en måde, som slet ikke var i tråd med evangeliet. Når Jesus tilgav synder (Mark 2,5 og Joh 8,11), bebyrdede han ikke folk med yderligere straf, men sendte dem bort med fred. Med udgangspunkt i Jesu barmhjertighed skabte middelalderens teologer imidlertid et komplekst juridisk gerningsorienteret system. I skriftemålet kunne man af præsten modtage syndernes forladelse, men for helt at sone synden måtte man efterfølgende vise sin bodfærdighed i form af bestemte handlinger. På den måde udvikledes læren om aflad fra timelige synder, og man kunne således købe afladsbreve på vegne af de døde, som (angiveligt) befandt sig i skærsilden. Efter reformationen ophørte handelen med aflad, men den romersk katolske lære om aflad eksisterer den dag i dag.3 

Det var uenighed om bodsøvelser og salg af aflad, der gav anledning til reformationen. Paverne, der havde brug for midler til opførelsen af Peterkirken i Rom, opfordrede til handel med aflad, og ifølge den katolske historiker Joseph Lortz tiltog den ”skandaløse pengeforretning“.4 En af de mest fremtrædende fortalere for handelen med aflad, dominikaner præsten Johann Tetzel, lovede sågar de troende, at ”når pengene i kisten klinger, straks sjælen af skærsilden springer.“5

Dette bragte sindet i kog hos den unge teologiprofessor Martin Luther i Wittenberg. I et brev til ærkebiskop Albrecht af Mainz protesterede han imod denne vranglære: 

”Kristus opfordrede på intet tidspunkt til forkyndelsen af aflad, men lagde al vægt på forkyndelsen af evangeliet.“ 6

Inspireret af sin ven Philipp Melanch thon skrev Luther de ord den 31. oktober 1517 og sømmede 95 teser vedrørende aflad og bodsøvelser på døren til slotskirken i Wittenberg, Tyskland. Den første tese var sprængfarlig. Gerninger soner ikke synd, påstod han. Hele det kristne liv leves i anger og omvendelse: ”Da vor Herre og mester Jesus Kristus sagde: ’Gør bod’ osv., ville han, at hele de troendes liv skulle være en bod.“7

“Hold budene!“

I sin afhandling: “Om de gode gerninger“ (skrevet i maj 1520) forklarede reformatoren, hvilke gerninger, der bør præge kristenlivet. Gode gerninger defineres af Gud og ikke af mennesker, og vil man vide, hvori de består, må man bide mærke i Jesu ord til den rige unge mand: ”... vil du gå ind til livet, så hold budene!“ (Matt 19,17).

Her henviser Jesus til de ti bud og ikke til gejstlige forskrifter eller traditioner. 

Den kraft, der skal til for at overholde budene, kommer kun fra Gud selv, og uden Kristus er gerningerne døde.9 

Uden gerninger, der udspringer af troen, er troen blot en tom skal: ”Det kristne liv i sin helhed består både af tro og af gode gerninger.“ Gode gerninger er dokumentationen for troens ægthed.10 Tro manifesterer sig i kærlighed og kærlighed i efterfølgelse af budene.11

Kristne lever ”under loven, men uden loven.“12 ”Uden loven“ fordi den, som tror på Kristus ikke fordømmes ved loven, og ”under loven“, fordi loven stadig er gældende – også for genfødte kristne. Ved loven erkender vi synden (Rom 3,20), så vi – vejledt og drevet af Helligånden – kan indrette vores liv efter Guds vilje (Rom 8,4; Hebr 8,10).

Ellen White skriver ligeledes, at ganske rigtigt frelses vi ikke ved loven, men når Gud skriver sin lov i vores hjerter, både kan og skal vi efterleve den.13

I et internt opgør med de såkaldte ”antinomister“ – ”modstandere af loven“ – beklagede Luther, at mange af hans tilhængere foretrak ”det søde evangelium“, hvor retfærdiggørelse af synden er vigtigere end retfærdiggørelse af synderen. Han frygtede, at der ville komme en tid, hvor mennesker ville gøre som det passede dem og helt fornægte Guds eksistens.14

Adventfolket er kaldet af Gud til at advare om denne fare og opfordre til troskab mod Guds bud. Han har givet os et ”særligt budskab“ – et reformationsbudskab – om at genetablere, bevare og følge ”Guds lov“. Ellen White kaldte det ”den sidste advarsel til verden“.15


 1) Joseph Lortz and Erwin Iserloh, Kleine Reformationsgeschichte (Freiburg im Breisgau: Herder, 1969), p. 25.

2) Roland Bainton, Martin Luther, 4th ed. (Göttingen: Vandenhoeck & Ruprecht, 1962), pp. 54, 55.

3) Katechismus der katholischen Kirche (Munich: 1993), § 1494-1498.

4) Lortz and Iserloh, p. 41.

5) Martin Luther, 27th thesis, quoted from Ingetraut Ludolphy, Die 95 Thesen Martin Luthers (Berlin: Evangelische Verlagsanstalt, 1976), p. 23.

6) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition, Briefe (Stuttgart: Metzler, 2002), vol. 1, p. 111.

7) Ludolphy, p. 20. Den danske oversættelse af tesen er hentet her (hvor man iøvrigt også kan læse alle 95 teser samt andre af Luthers skrifter oversat til dansk): http://www.lutherdansk.dk

8) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2003), vol. 6, pp. 204, 205. Desværre tilsluttede Luther sig igen den kirkelige tradition, da han mente nogle af budene indeholdt detaljer, der kun var gældende for den tid, i hvilken de var givet. F.eks. afskrev han sabbatsbuddet som jødisk, selvom det har sit udspring i skabelsen (1 Mos 2,2-3). Samtidigt måtte han dog indrømme, at helligholdelse af søndagen udspringer af den kirkelige tradition (Der große Katechismus [Munich: Siebenstern, 1964], pp. 37, 38).

9) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2003), vol. 12, p. 289.

10) Ibid., vol. 10/III, pp. 225,226.

11) Heinrich Bornkamm, Luthers Vorreden zur Bibel (Frankfurt/Main: Insel Verlag, 1983), p. 179.

12) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition (Stuttgart: Metzler, 2006), vol. 39/I, p. 433.

13) Ellen White, Patriarker og profeter (Dansk Bogforlag, 1965), s. 187.

14) Martin Luther, Luthers Schriften: Weimar Edition, Deutsche Bibel (Stuttgart: Metzler, 2003), vol. 11/II, p 117.

15) Ellen White, Evangelism (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn., 1946), p. 225.


Tænk over og tal sammen

1. Hvorfor har vi også som kristne brug for retningslinjer?

2. Hvilken betydning har Guds bud for os? Hvordan oplever vi ”frihed for loven“ og ”frihed i loven“?

3. Hvad frygtede Luther allerede dengang? Er hans bange anelser blevet til virkelighed? Hvad er adventfolket kaldet til?

 



Find vores kirker og afdelinger