Lyt til dagens bedeugelæsning

18bedeuge8a

af Ellen white. Denne artikel består af uddrag fra Faith and Works (Nashville: Southern Pub. Assn., 1979), s. 19-28. Syvendedags adventister anerkender Ellen White (1827-1915) som profet og forkynder af Guds ord.

Lad nåden forvandle både vilje og handling

Det må siges klart og tydeligt, at vi ved egen fortjeneste hverken kan ændre ved vores status over for Gud eller ved Guds gave til os. Hvis tro og gerninger kunne købe os frelsens gave, stod skaberen i gæld til skabningen.

Her er der fare for, at sandheden bliver fordrejet. Hvis et menneske gennem sine handlinger kan fortjene sig til frelsen, må han ligesom katolikken også gøre bod for sine synder. Frelsen består da til dels af en gæld, som kan arbejdes af. Men hvis et menneske ikke ved gode gerninger kan fortjene sig til frelsen, så er det helt af nåde, fordi han tager imod Jesus og tror på ham, at synderen modtager den. Gaven er ganske gratis. Retfærdiggørelse ved tro er slet ikke oppe til debat, og sagen kan hurtigt afgøres ved at fastslå, at det faldne menneskes fortjenester i form af gode gerninger aldrig kan skaffe ham evigt liv.

Helt af nåde

Takket være det lys, som Gud har givet mig, er der ingen tvivl i mit sind vedrørende dette vigtige emne. Retfærdiggørelse skyldes udelukkende nåde og ikke nogen gerninger, som det faldne menneske kan gøre. Det er blevet vist mig klart og utvetydigt, at ikke så snart har den rige ofret penge og ejendom til Herren, før handlingen ødelægges af fejlagtige ideer om, at han nu har fortjent Guds gunst, at Gud nu er skyldig at betragte ham med særlig velvilje på grund af gaven. 

Dette emne bliver for sjældent fremstillet klart og tydeligt. Herren har betroet mennesket sin ejendom – midler som han forventer at få tilbage, når hans forsyn indikerer, at der er brug for dem til hans værks fremme. Gud har skænket os intellekt, helbred og evnen til at udnytte jordens ressourcer. Han skabte jorden med alt, hvad den indeholder. Det er hans guddommelige kræfter, der genererer alle dens rigdomme. De er frugterne af hans arbejde. Han har sørget for sol, skyer og regn, så planterne kan trives.

Som Guds ansatte har I høstet frugterne, dækket jeres egne økonomiske behov og forvaltet resten efter Guds kald. I kan samstemme med David, når han siger: ”Det er jo dig, alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer fra din hånd“ (1 Krøn 29,14). 

Derfor opnår I heller ikke noget ved at give Gud det, som allerede er hans, det, som altid har tilhørt ham, og som skal bruges der, hvor hans forsyn leder jer til at bruge det.

18bedeuge8b

Tab af Guds gunst

Ved oprør og frafald tabte mennesket Guds gunst og ikke sin ret, for i sig selv har mennesket kun den værdi, som den er givet den enkelte gennem Guds kære søn. Dette må siges klart og tydeligt. Mennesket gav afkald på de privilegier, som Gud i sin barmhjertighed helt uden beregning havde skænket ham: den skat, som han skulle have forvaltet til Guds ære og til gavn for de væsener, Gud havde skabt. I det øjeblik, hvor Guds eget håndværk nægtede at adlyde Guds riges lov, i det øjeblik, hvor hans loyalitet over for Guds regering svigtede, gjorde han sig også fuldstændig uværdig til alle de velsignelser, som Gud allerede havde tildelt ham. 

Sådan var menneskets situation fra det øjeblik, hvor han ved sin overtrædelse afbrød forbindelsen til Gud. Det var ikke længere hans ret at trække vejret, at nyde solens stråler eller spise den mindste bid mad. Det eneste der reddede ham fra fuldstændig udslettelse var, at Gud i sin store kærlighed lod sin egen søn lide straffen for hans overtrædelse. Kristus tilbød selv at kautionere for ham. Kristus trådte i menneskets sted, så han ved Guds uforlignelige nåde, kunne få endnu en chance – en ny begyndelse – med Adam og Evas erfaring som en levende påmindelse om aldrig mere at overtræde Guds lov. 

Idet mennesket nu nyder Guds velsignelser i form af sol og næring, er han også skyldig at bøje sig for Gud i taknemmelig anerkendelse af, at Gud er altings ophav. Alt, hvad Gud får tilbage, tilhører i forvejen ham. 

Mennesket overtrådte Guds lov, men gennem forløseren blev nye friske løfter givet på et nyt grundlag. Alle velsignelser formidles nu via en mellemmand. Hvert eneste medlem af den menneskelige familie er helt og fuldt overladt i Kristi varetægt, og det vi ejer – hvad enten det er penge, huse, jord, talegaver, fysisk styrke eller intellekt – i dette liv såvel som i det kommende er givet os af Gud med ét formål: at forvalte det til bedste for menneskeheden.  

Hver eneste gave er påstemplet et kors og bærer Jesu billede og påskrift. Alt kommer fra Gud.

Alt, lige fra de mindste goder til de største velsignelser, kanaliseres på samme måde via overmenneskelig mellemkomst og stænket med blodet fra Gud selv, der jo igennem sin søn gav sit liv for os.

Ingen sjæl kan tilbyde Gud noget, som ikke allerede tilhører ham. Husk: ”Det er jo dig, alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer fra din hånd“ (1 Krøn 29,14). Hvor vi end befinder os, må vi altid huske på, at vi intet ejer, at vi intet har at byde på af nogen som helst værdi – hverken i gerning eller i tro – som vi ikke først har modtaget af Gud, og som han ikke til enhver tid kan beslaglægge med påmindelsen: Det er alt sammen mit. Gaver, velsignelser og talenter har jeg betroet dig, ikke så du kan berige dig selv, men for at du kan være til gavn i verden.

Alt er fra Gud

Skaberværket er helt afhængigt af Gud. Hvis Gud trak sig tilbage, ville menneskets vejrtrækning standse, og han ville ophøre med at eksistere. Han er Guds. Hele jorden er Guds. Bolig, personlige ejendele og værdier er gaver fra Gud. De kommer fra Gud og må returneres til Gud, hvis sindet skal modnes. Når pragtfulde gaver lægges på Guds alter, lovpriser og fremhæver vi giveren for hans gavmildhed. Men hvorfor dog det? ”Det er jo dig, alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer fra din hånd“ (1 Krøn 29,14). Mennesket kan ikke gøre sig fortjent til Guds tilgivende kærlighed, men når Guds kærlighed gennemstrømmer sjælen, vil han med glæde gøre det, han bør gøre, og som Gud forventer af ham. Og selv da har han egentlig kun gjort det, som pligten kræver af ham.

Englene i himlen gør Guds vilje uophørligt. Utrætteligt udfører de barmhjertighedsgerninger iblandt os. De skærmer, vejleder og vogter Guds skabninger – både retfærdige og uretfærdige. Og i alt dette kan de ærligt sige: ”Det er jo dig, alting kommer fra, og hvad vi har givet dig, kommer fra din hånd.“ Gid vi med det blotte øje kunne opfange bare nogle få glimt af den tjeneste, som englene udfører! Gid vi med vores intellekt kunne begribe og dvæle ved englenes omfattende arbejde: Hvordan de involverer sig i menneskelige konflikter, hvordan de aktivt beskytter, helbreder, vinder og  vejleder os, hvordan de advarer os mod Satans snarer. Hvor anderledes ville vores adfærd da ikke være – og vores opfattelse af Gud! …

Overnaturlig kraft til udførelsen af et overnaturligt værk

Mange kommer til kort i deres tjeneste for Gud, fordi de handler, som om Gud er afhængig af dem og ikke omvendt, som om det er deres opgave at fortælle Gud, hvordan han skal bruge dem. De tilsidesætter hans overnaturlige kraft og svigter derfor i udførelsen af et overnaturligt værk. De sætter udelukkende deres lid til menneskelig formåen – det være sig deres egen eller deres trosfællers. De er snæversynede og træffer beslutninger ud fra deres egen begrænsede forståelse. De har behov for forvandling, for de modtager ingen kraft fra det høje. 

Gud har skænket os krop, intellekt, tid og anledninger, og vi forventes at lægge alle kræfter i arbejdet. Sammen kan Gud og mennesker udføre et arbejde, der rækker langt ind i evigheden. 

Når mennesker vurderer, at Gud i netop deres tilfælde tager fejl og selv vælger deres egne opgaver, ender det galt.

“For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds“ (Ef 2,8). Her er den sandhed, som – medmindre du fornægter den – er nøglen til at forstå dette emne. Det evige liv er en uendelig stor gave og kan som sådan ikke fortjenes. Fordi gaven er af evighedsværdi, kan vi kun modtage den i tro og i taknemmelighed til Gud. Urokkelig tro vil hverken føre til fanatisme eller ligegyldighed. Det er Satan, der lokker mennesker til at stole på sig selv fremfor på Jesus. Hvis Herrens herlighed skal være vores løn, må Guds retfærdighed være vores banner. Når vi gør Guds vilje, kan vi modtage hans rige velsignelser, men det er ikke vores egen fortjeneste, for det, vi gør, har ingen værdi i sig selv. 

Gør Kristi gerning. Så vil I ære Gud og mere end sejre gennem ham, som har elsket os og givet sit liv for os, for at vi kunne få liv og frelse i Jesus Kristus.


Tænk over og tal sammen

1. Hvordan hænger tro og gerninger sammen med guddommelig nåde og frelse?

2. Hvordan kan vi opleve frelsesvished?

3. Hvad har vi at komme med, når vi tager imod Guds nådegave? Og når vi har overgivet os til Guds nåde, hvad kan vi så gøre for ham? 

 



Find vores kirker og afdelinger