Lyt til dagens bedeugelæsning

18bedeuge1

af Ted N. C. Wilson, Formand for Adventistkirken på verdensplan.

Det så ud som et helt almindeligt ligtog: præster, tilskuere og mænd med spader i procession mod kirkegården. Der manglede bare en enkelt lille detalje: kisten.

En besynderlig og aggressiv begravelse

Luften var tyk af forventning og hævnlyst, da processionen nærmede sig kirkegården ved St. Mary kirke i Lutterworth, England. Endelig, hele 43 år efter at ærkekætteren John Wycliffe var blevet stedt til hvile, skulle han få løn som forskyldt. Fulde af ildhu gravede mændene, indtil de dybt nede stødte på kistelåget, og vanhellige hænder kunne fatte om Wycliffes knogler og kaste dem på bålet.

Det var ikke lykkedes pavedømmet at henrette Wycliffe, mens han levede, så nu var man fast besluttet på at få sin vilje med ham i døden. I håb om helt at gøre det af med manden og alt, hvad han stod for, blev Wycliffes jordiske rester – nu forvandlet til aske – af stolte prælater skovlet op og smidt i den nærliggende flod.

Men hvorfor dette indædte had? Hvorfor så megen galde? Jo, Wycliffe havde vovet at trodse paven, han havde vovet at løfte sin røst imod munkenes udnyttelse af folket, han havde vovet at oversætte Bibelen fra latin til engelsk og dermed gjort Guds ord frit tilgængeligt for det jævne folk på deres modersmål. Præsterne, biskopperne og paven selv vidste udmærket, at lyset fra Guds ord havde magt til at fordrive det mørke, som deres korrupte systemer hvilede på.

”Men afbrændingen af en sådan mands knogler kunne ikke sætte en stopper for hans indflydelse,“ skrev teologen og historikeren George Townsend flere århundreder senere. I sin bog om martyrerne har John Fox formuleret det således: 

”De gravede hans legeme op, brændte hans knogler og druknede hans aske, men Guds ord og den sandhed, som han forkyndte, kunne de ikke afbrænde; den forbliver og bærer frugt den dag i dag.“  1 

Wycliffe slap for flammerne, mens han levede, men mange efter ham endte som martyrer. De blev brændt på bålet, halshugget og druknet for deres troskab mod Gud og hans bud.

Bibelen til folket

Men kampen for at gøre Bibelen tilgængelig for folk på deres modersmål fortsatte ufortrødent. 200 år efter Wycliffes fødsel udgav Martin Luther, en af de mest kendte af reformatorerne, i 1522 sin egen tyske oversættelse af Det Nye Testamente. Hans oversættelse af hele Bibelen til tysk udkom først i 1534 og blev varmt modtaget af den jævne tysktalende befolkning. Men det huede ikke magthaverne: ”Forgæves påkaldte man både gejstlige og borgerlige myndigheder for at knuse kætteriet. Forgæves tog man sin tilflugt til fængsel, pinsler, ild og sværd. Tusinder beseglede deres tro med deres liv, men reformationen gik videre. Forfølgelse tjente kun til sandhedens udbredelse.“2 

Mens Martin Luther formidlede Guds ord til den almene tyske befolkning, fulgte William Tyndale i Wycliffes fodspor og påbegyndte en ny engelsk oversættelse af Bibelen. Wycliffes bibel var oversat fra latin, men Tyndale tog afsæt i den oprindelige græske og hebraiske tekst. Han mødte dog stærk modstand i England og måtte flygte til Tyskland, hvor han i 1525 kunne udgive sit Nye Testamente, der for første gang var oversat direkte fra græsk.

Tyndales Nye Testamente blev straks smuglet til England, hvor det blev vel modtaget af det engelske folk, om end ikke af myndighederne. Tyndale nåede aldrig selv at færdiggøre sin oversættelse af Det Gamle Testamente. I 1535 blev han forrådt og fængslet i 500 dage, hvorefter han led martyrdøden ved kvælning og offentlig afbrænding. Men betroede venner videreførte opgaven, og Tyndales oversættelse af Bibelen i sin helhed blev udgivet adskillige år efter hans død.3

Reformatorernes ild

Hvordan kunne disse mennesker udholde forfølgelse og tortur og endda være villige til at dø, for at andre kunne få adgang til Guds ord? Jo, de brændte for, at folk skulle kende Guds sandhed. Når det jævne folk fik øjnene op for sandheden i Bibelen, ville de forstå, at Bibelens lære står i skarp kontrast til det, som præsterne ville have dem til at tro. Sandheden ville sætte dem fri af det frygtens jerngreb, som den organiserede kirke på den tid holdt dem fanget i.

Ligesom reformatorerne brændte Ellen White for alles lige adgang til Bibelens skrifter. ”Bibelen blev ikke bare skænket præster og lærde mænd,“ skrev hun. 

18bedeuge1b 

Takket være de protestantiske principper, om at læse teksten i dens litterære betydning og lade Bibelen fortolke sig selv, var flere af vores fundamentale sandheder – sabbatten, de dødes tilstand, helligdommen og den undersøgende dom – allerede veletablerede, da Syvende Dags Adventistkirken blev stiftet i 1863.

I en kommentar til denne grundlæggende måde at studere Bibelen på skrev Ellen White: ”Hiram Edson og andre, der delte hans iver, ædelmodighed og ærlighed, var blandt dem, der i kølvandet af 1844 søgte efter sandheden som efter en skjult skat. 

Jeg mødtes med dem, og sammen studerede og bad vi inderligt. Ofte var vi sammen indtil langt ud på aftenen – sommetider hele natten igennem – idet vi under bøn om Guds lys studerede ordet. 

Igen og igen mødtes de for at studere Bibelen, for de ønskede at forstå den og forkynde dens budskab med kraft.“5

Et kritisk blik

Flere afviser i dag tanken om den litterære tilgang til teksten. Hvis vi skal kunne forstå hvilke dele af Guds ord, der endnu er relevante for os i det 21. århundrede, hedder det sig, må vi benytte os af en bibelkritisk tilgang til teksten. Fremfor at bruge Bibelen selv som fortolkningsgrundlag, foretrækker man således at lade menneskelig visdom afgøre, hvad der er relevant, og hvad der ikke er relevant.

Som syvendedags adventister står vi lige nu midt i denne kamp vedrørende Bibelens autoritet.

Vi må huske, at Bibelen er vores eneste sikre ståsted. Vi må følge og understøtte den historisk-bibelske fortolkningsmetode, der lader Bibelen fortolke sig selv.

Bemærk følgende råd om at læse Bibelen i sin litterære betydning: ”Gud kræver mere af sine efterfølgere, end mange er klar over. Hvis vi vil undgå at bygge vores himmelske håb på gyngende grund, må vi godtage Guds ord, som det står skrevet, og tro, at Herren mener, hvad han siger.“6

Bibelstudie metoder

Syvende Dags Adventistkirken har et officielt dokument, hvori vores tilgang til studiet af Bibelen uddybes. Generalkonferencens Executive Committee stemte på Annual Council i Rio de  Janeiro, Brasilien for dette dokument, der er adresseret til ”alle medlemmer af Syvende Dags Adventistkirken med det formål at udstikke retningslinjer for, hvordan Bibelen bør studeres.“ I dokumentet beskrives to forskellige indfaldsvinkler til Bibelen:

Den historisk-kritiske metode minimerer behovet for troen på Gud og lydigheden mod hans bud. Og fordi en sådan metode underkender betydningen af det guddommelige element i Bibelen som en inspireret bog (og den deraf følgende kontinuitet) og desuden afskriver eller mistolker apokalyptisk profeti og de eskatologiske dele af Bibelen, opfordrer vi adventist-bibelstuderende til ikke at sætte deres lid til de grundantagelser og deraf følgende konklusioner, som er forbundet med den historisk-kritiske metode.

I modsætning til den historisk-kritiske metode og dens grundantagelser mener vi, at det vil være gavnligt at opsætte principper for studiet af Bibelen, der er i overensstemmelse med Bibelens egne principper, som vægter kontinuiteten og tager udgangspunkt i, at Bibelen er Guds ord. En sådan tilgang vil føre til et tilfredsstillende og givende møde med Gud.7

Gud har givet os mandat til at forsvare hans ord. Det har vist sig at være pålideligt, og det har kraft til at ændre menneskers liv. 

Verden er ved at drukne i eksistentialisme. Påstanden er, at alt er relativt, men det er det ikke! Der findes absolutter, og de findes i Guds ord og i trofast at følge hans ord.

Tag tid til Ordet

Vi lever lige nu i en tid, hvor kristendommen bærer præg af overfladiskhed. Djævelen gør sit yderste for at aflede os fra Bibelen og fra sandheden. Alle midler tages i brug: fritidsinteresser, medier, fornøjelser, arbejde, musik, uenighed og interne stridigheder, falsk lære, familiestridigheder, økonomiske vanskeligheder – hvad som helst, der kan aflede os fra Guds ord.

Det er nu, vi skal studere Bibelen hver eneste dag. Guds ord er livsvigtigt, for det bringer os ansigt til ansigt med Jesus Kristus. Det lærer os, at vi kun frelses ved at stole helt og fuldt på ham. Det fortæller os om hans liv og død, om hans opstandelse og om hans tjeneste for os i det Allerhelligste i den himmelske helligdom. 

Det minder os om, at sabbatten er tegnet på pagten mellem Gud og dem, der holder hans bud. 

Det bekræfter troen og håbet på vores forløsers snarlige og virkelige genkomst. Det hjælper os med at forstå, at vi tjener en Gud, som aldrig svigter, og hvis menighed vil modstå djævelens angreb.

Det er nu, vi skal vokse i tro og i tillid til Guds ord. 

Vi ved, at der kommer en tid, hvor vi ikke vil kunne stole på vores sanser, hvor vi vil blive præsenteret for et ”næsten uimodståeligt bedrag,“8 iscenesat for ”om muligt at føre selv de udvalgte vild“ (Matt 24,24).

Det er nu

Det trækker op til storm. Det er nu, der skal bygges på Guds ords sikre fundament. Som Jesus selv siger det: ”Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen“ (Matt 7,24-25). 

Troen må forankres i Guds evige ord. Bibelen, som trofast er blevet bevaret og beseglet med martyrernes blod, er ikke underlagt tid og kultur. Den er Guds levende ord, og ved Helligåndens vejledning kan vi i den finde svar på netop de spørgsmål, som lige nu trænger sig på. 


1) George Townsend, The Acts and Monuments of John Foxe: With a Life of the Martyrologist, and Vindication of the Work, vol. 3, p. 96.

2) Ellen White, Mod en bedre fremtid (Dansk Bogforlag, 2012), s. 158.

3) http://greatsite.com/timeline-english-bible-history/ william-tyndale.html

4) Ellen White manuscript 12, Feb. 7, 1901.

5) Ellen White, Selected Messages (Washington, D.C.: Review and Herald Pub. Assn., 1958, 1980), book 1, p. 206.

6) Ellen White, Testimonies for the Church (Mountain View, Calif.: Pacific Press Pub. Assn., 1948), vol. 5, p. 171.

7) Methods of Bible Study, https://www>.adventist.org/ en/information/official-statements/documents/arti- cle/go/-/methods-of-bible-study/

8) Ellen White, Mod en bedre fremtid (Dansk Bogforlag, 2012), s. 505.

 


Tænk over og tal sammen

1. Hvilken historisk betydning tillægger du afbrændingen af Wycliffes knogler?

2. Hvordan kan du få større udbytte af dit studie af Bibelen?

3. Hvad menes der med, at ”det trækker op til storm“? Hvordan sikrer vi os mod uvejret?

 



Find vores kirker og afdelinger