oko

Økonomi

Adventistkirken i Danmark er hovedsageligt finansieret gennem donationer fra kirkens medlemmer. Vi modtager kun i meget begrænset omfang tilskud fra staten, og vi er derfor helt afhængige af, at vores medlemmer støtter kirkens arbejde gennem tiende, gaver og arv.

Kirkens økonomi består af to dele: De lokale menigheder og landsorganisationen.

Menighederne

De lokale menigheder er selv ansvarlige for deres økonomiske drift. Pengene kommer fra kirkens medlemmer, som ud over et personligt engagement i kirkens arbejde også i vid udstrækning støtter økonomisk. Pengene bruges til at finansiere menighedens aktiviteter, lys og varme, vedligehold af kirkebygningen m.m.

Landsorganisationen

Adventistkirken i Danmark samler en lang række aktiviteter, som dækker alle menighederne i landet. Alle præster er ansat og lønnet af landsorganisationen ("unionen"). Det er også unionen, som står for – og finansierer – mange landsdækkende aktiviteter, fx ungdomsarbejde, spejderkorpset, en række missionsaktiviteter, skolearbejde, og meget andet.

Pengene til det landsdækkende arbejde stammer primært fra tiende fra kirkens medlemmer. Alle medlemmer i Adventistkirken opfordres til at retunere tiende, dvs. 10% af deres indtægt. Disse penge bruges efter nøje fastsatte retningslinier til evangelisk arbejde. Den største andel af dette er løn til præster. Ud over tiende modtager kirken også mange midler gennem gaver og arv.



Find vores kirker og afdelinger